Annonce
Tønder

De slår et slag for Marskstien

Arbejdet med at markere Markstien begyndte onsdag på Bønderbyvej vest for Møgeltønder. Stien følger blandt andet markvejen "Jannsen's Vej", der strækker sig over marsken fra Bønderby mod syd. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Netop nu rejses de første pæle med afmærkning og informationer til testruten af Markstien, der skal binde natur- og kulturhistoriske værdier i Tøndermarsken sammen. Testruten er på 54 km og bliver klar om få uger. Det samlede stisystem på mere end 100 km skal indvies næste sommer.

HØJER: De første fem er sat i jorden. Nu er der kun 495 tilbage.

Rene Johansen og Hussein Jawish kan se frem til at få en hel del sved på panden i de kommende dage og uger. Makkerparret fra virksomheden Arkil Anlæg er nemlig sendt ud i Tøndermarsken for at afmærke testversionen af Markstien, der er udset til at binde natur- og kulturhistoriske værdier i Tøndermarsken sammen.

Testversionen bliver på godt 54 km, og de første pæle med informationer er rejst. Det skete på Bønderbyvej vest for Møgeltønder, og i den kommende tid vil Rene Johansen og Hussein Jawish komme næsten hele Tøndermarsken rundt.

Annonce

Ruter og stier

Et af Tøndermarsk Initiativets indsatsområder er "Nye ruter og stier".Indsatsområdet blev præsenteret på et borgermøde i september sidste år. Mødet resulterede blandt andet i at der blev nedsat tre "stilag", der arbejder med arbejder med at udvikle og kvalificere de nye ruter og stier.

Der blev nedlagt stilag for selv Marskstien, samt et stilag for stisløjfer ved Rudbøl/Nørremølle og et stilag for stisløjfer ved Højer.

Omkring 500 pæle med informationer og piktogrammer skal opstilles i Tøndermarsken. Rene Johansen (t.v.) og kollega Hussein Jawish fra Arkil Anlæg gik i gang med det omfattende arbejde onsdag. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Uden asfalt

Marskstien er en del af Tøndermarsk Initiativet, og stien skal i sin endelige version markedsføres som Danmarks eneste vandresti uden asfalt.

Et andet særkende bliver, at ruten indeholder mange kilometer digevandring.

Marskstien danner samtidig udgangspunkt for mellem ni og 12 lokale sløjfer af forskellig længder på mellem en og ni kilometer, og fuldt udbygget vil stisystemet strækker sig over mere end 100 kilometer.

Når testversionen netop kaldes testversionen skyldes det, at folkene bag Tøndermarsk Initiativet håber på tilbagemeldinger fra det vandrende folk. Det gælder blandt andet spørgsmål om, hvor der skal opstilles toiletfaciliteter, shelters til overnatning eller såkaldte "kaffepletter", altså rastepladser undervejs, forklarer Tøndermarsk Initiativets kommunikationsmedarbejder Ulrik Pedersen.

Første piktogram til Marskstien. Rene Johansen og Hussein Jawish, Arkil Anlæg. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk InitiativetBilledet må bruges i forbindelse med omtale af Tøndermarsk Initiativet.

Formidlingsstationer

Ud over selve stisystemet omfatter marsksti-projektet også indretning af to større formidlingsstationer ved henholdsvis pumpestationen Lægan og slusebygningen ved Vidåslusen.

Formidlingsstationerne er som udgangspunkt ubemandede steder, hvor besøgende kan søge viden og inspiration til oplevelser i umiddelbar nærhed.

I samme koncept arbejdes der også med et antal mindre formidlingsstationer, der fortæller om det konkrete sted, mulighederne for oplevelser og sender den besøgende videre til Højer Mølle og de store formidlingsstationer, forklarer Ulrik Petersen.

Mens testversionen med de 500 infopæle og piktogrammer forventes klar omkring 1. juli, skal det fuldt udbyggede stisystem stå klar til brug næste sommer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce