Annonce
Varde

De små apoteker er i fare: Vi kan ikke leve af at sælge lægemidler

Hvis vi ikke havde vores salg af veterinærmedicin til landmændende kunne vi ikke opretholde den gode service med udbringniing af medicin til håndkøbsstederne hver dag, fortæller apoteker Louise Grysbæk. Hendes apoteker i Tarm, Skjern og Ølgod kan komme i fare, hvis forholdene for de små apoteker ikke forbedres. Arkivfoto: Morten Nielsen
Vi kan ikke længere leve af at sælge lægemidler, siger Louise Grysbæk, der er apoteker i Tarm, Skjern og Ølgod.

Tarm-Skjern: I øjeblikket koster det apoteker Louise Grysbæk over 13 kroner at lave en hurtig ekspedition af et lægemiddel til en borger.

Til en normal ekspedition får apoteket 5,50 kroner per pakning medicin. I 2015 fik apoteket næsten 11 kroner per pakning.

- Vi kan ikke længere leve af at sælge lægemidler til borgerne. Det er jo ellers det, jeg synes er apotekernes kerneydelse, at sælge og rådgive borgerne om lægemidler, siger Louise Grysbæk, der er apoteker i Tarm, Skjern og Ølgod.

Hvis det ikke var for en stor omsætning af medicin til dyr, så var der ingen forretning i at drive de tre apoteker, der hver dag sender medicin ud til 12 håndkøbssteder.

- Fordi vi alligevel er ude at køre med medicin til landmændene, så kan vi køre ud med medicin til håndkøbsstederne hver dag, forklarer Louise Grysbæk.

Apotekerne i hele landet omfordeler penge, så der går penge fra by-apotekerne til landapotekerne, så hele landet er dækket af apoteker og apoteksfilialer.

Annonce

Bruttoavance

Problemerne skyldes den bruttoavanceaftale, som Sundhedsministeriet indgår med Danmarks Apotekerforening hver andet år.

Alle danske apoteker må kun tjene et vist beløb. Hvis de tjener mere, får de et mindre beløb for hver pakning, de ekspederer.

Siden 2015 er der kommet 183 apoteker. Udgifterne til de ekstra apoteker har branchen fået hjem ved at sælge andre varer, som er naturligt tilknyttet et apoteksvirksomhed, for eksempel vitamintilskud, solcreme og lignende. Dermed er betalingen for medicinudlevering faldet. De små apoteker har mindre salg af andre varer og bliver derfor hårdere ramt.

Landdistrikternes Fællesråd har henvendt sig til erhvervsministeren og til sundheds- og ældreministeren om problemet.

I en pressemeddelelse peger rådet på, at en lukning af de mindre apoteker især vil gå ud over befolkningen i landdistrikterne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger i dag i Avisen Danmark, at han vil arbejde for en omfordeling, så apoteker i centre og større byer kommer til at hjælpe de pressede landapoteker.

OK med omfordeling

Det er en løsning, som apoteker Henning Lukasen fra Ringkøbing Apotek godt kan gå ind for.

- Hvis der fortsat skal være apoteker spredt ud over hele landet, så skal land-apotekerne have hjælp fra de større apoteker, der sælger flere tilknyttede varer,. Her i Ringkøbing har vi stor glæde af turisterne siger han.

Han driver apoteker i Ringkøbing, Hvide Sande og Videbæk og leverer til syv håndkøbsudsalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce