Annonce
Kultur

De største af de store: Food Festival skruer op for kendisfaktoren

Den dansk-franske mesterkok Michel Michaud, der laver mad på Ruths Hotel i Skagen, er en af de gæstende kokkelegender på Food Festival i Aarhus. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Når Nordens største madfestival for ottende gang finder sted i Aarhus i weekenden, er det med kendte navne fra ind- og udland på plakaten.

FOOD FESTIVAL: 14 områder spredt over 48.000 kvadratmeter på Tangkrogen i Aarhus er i weekenden legeplads for omkring 30.000 gæster.

For ottende gang holdes der Food Festival, den største af sin art i Norden, som siden debuten i 2012 er vokset til mere end dobbelt størrelse på stort set alle parametre.

Bag festivalen står Food Organization of Denmark, som også stod bag en særlig event, da de nordiske Michelin-stjerner tidligere på året blev uddelt i Aarhus. Netop den event er årsag til, at Food Festival i år kan skrive endnu flere kendte navne på plakaten end tidligere, mener festivaldirektør Anna Lund.

- Vi lavede et tema omkring hvad og hvem, der egentlig lagde grunden til stjernerne og belyste hele madudviklingen fra 80’erne til i dag. Alle topkokkene var i byen til Michelin-arrangementet, og det åbnede en masse døre for Food Festival, hvor jeg altid har drømt om at få endnu flere store navne med. Det har været svært at lokke de ikke-lokale topkokke til Aarhus, men det skal jeg love for, at der er lavet om på nu, siger hun.

Annonce

Det har været svært at lokke de ikke-lokale topkokke til Aarhus, men det skal jeg love for, at der er lavet om på nu.

Anna Lund, direktør, Food Festival

Kongens efterfølger

Udover en lang række kendte navne rundt omkring på selve pladsen i forskellige stande har de nyåbnede døre betydet et goddag til en håndfuld af de kokke, der ifølge festivaldirektøren historisk set har betydet allermest for dansk gastronomi.

På Kokkescenen lørdag har de én efter én opskriften med på hver en favoritret, og 130 af gæsterne kan i teltet hver især få lov at tilberede retten efter kokkenes anvisninger. Resten af publikum kan gratis kigge med, og madanmelder og forfatter Ole Troelsø vil undervejs interviewe kokkene og sørge for godt med anekdoter. Det hele krydres med små filmklip af nutidens stjernekokke, der fortæller om deres gamle idoler.

- Flere af dem er oprindeligt fra udlandet, og det fortæller meget godt, at vi ikke havde nogen topkokke dengang, så vi var nødt til at importere dem sammen med råvarerne, siger Anna Lund.

Kokkene er danske Søren Gericke og Claus Christensen, italienske Elvio Milleri, engelske Paul Cunningham og franske Michel Michaud og Francis Cardenau.

Kokkelegender på Food Festival

  • Elvio Milleri, Italien
    - Indehaver af Era Ora i København, der er kåret til "Verdens bedste italienske restaurant uden for Italien".
  • Søren Gericke, Danmark
    - Frontløber for La nouvelle cuisine i Danmark.
  • Claus Christensen (Røde), Danmark
    - Gennem 28 år indhaver af og køkkenchef på Restaurant Gammel Mønt i København.
  • Paul Cunningham, England
    - Har tilført tre forskellige, danske restauranter Michelin-stjerner. Senest Henne Kirkeby Kro ved Vestkysten, der nu har to Michelin-stjerner.
  • Michel Michaud, Frankrig
    - Har arbejdet som køkkenchef på bl.a. Søllerød Kro, Gammel Åbyhøj, Molskroen, Brøndums Hotel og i dag Ruths Hotel i Skagen. Manden bag kagen Gateau Marcel.
  • Francis Cardenau, Frankrig
    - Efterfulgte Michel Michaud på Søllerød Kro. Senere hentede han som den første i Danmark to Michelin-stjerner hjem på Kommandanten. Tidl. medejer af Copenhagen Concept, der talte Le Sommelier, Umami og Mash.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce