Annonce
Erhverv

De største danske banker kan stå imod hård finanskrise

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vender økonomien, er de største banker polstret til at kunne stå imod. Nogle mindre banker mangler penge.

De største danske banker er generelt set godt polstret til at kunne klare sig, hvis Danmark bliver ramt af en hård økonomisk nedtur.

Til gengæld vil flere af de mellemstore have for få penge på kistebunden.

Det vurderer Nationalbanken i sin halvårlige stresstest af den danske banksektor. Resultatet er nogenlunde på linje med den seneste test i november.

De største danske banker er i en samlet gruppe, der er udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter - kaldet Sifi.

Det er banker, der har en størrelse, som vurderes at kunne skabe problemer for dansk økonomi som helhed, hvis deres fundament begynder at skride.

Det er Danske Bank, Nykredit, Nordea Kredit, Jyske Bank, Sydbank, DLR Kredit, Spar Nord.

Gruppen er pålagt ekstra krav om at have polstret kistebunden til dårlige tider.

Nationalbanken forsøger at belyse, hvordan de danske banker ville klare sig, hvis økonomien blev ramt af en hård nedtur.

I scenariet med en hård krise er dansk økonomi sat til at skrumpe 5,4 procent. Arbejdsløsheden vil samtidig stige 6,2 procentpoint, og boligpriserne vil tage et tungt dyk.

De store banker klarer sig gennem testen, men Nationalbanken skriver dog, at der er nogle banker, der er tæt på at overskride de kapitalkrav, de skal leve op til.

Mens de største banker generelt set har fornuftigt med penge, er der til gengæld enkelte af de mellemstore banker i Danmark, som vil komme i problemer, hvis den danske økonomi vender på hovedet.

De mellemstore banker vil samlet set mangle 800 millioner kroner i 2021 for at overholde kapitalkravene.

Hvis de går under, vil staten dog kunne håndtere konkurser, uden at det rammer dansk økonomi.

Til gengæld vil de pågældende bankers aktionærer og kreditorer tabe penge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce