Annonce
Varde

De store rovdyr skabte kæmpe vækst: Se løverne blive fodret og nusset på video

Siden 2010 er besøgstallet i Blåvand Zoo mere end tredoblet. Det skyldes ikke mindst, at det nu er otte år siden, at zoo fik to nye beboere.

Blåvand: Det var altså ikke nok at lave en brochure med nogle geder eller kaniner på forsiden. Der skulle noget mere til, siger Louise Maltesen, der for 12 år siden begyndte som dyrepasserelev i Blåvand Zoo.

Hun var for otte år siden medvirkende til, at der kom to hvide løver til Blåvand Mini Zoo. Nu var der lige pludselig et godt billede til forsiden af brochurerne.

- Løverne blev vendepunktet for Blåvand Zoo, forklarer Louise Maltesen.

Hun danner nemlig par med grundlæggeren af Blåvand Zoo, Hans Hestbech, og fik på den måde også det halve dyrerige.

De tørre tal forklarer, hvor stor betydning de nu tre løver har for Blåvand Zoo. i 2010 var der 22.000 gæster. Det tal var i 2017 steget til 70.000.

- Før vi havde løverne, havde vi en lille fremgang hvert år. Men fremgangen var slet ikke, så vi kunne udvikle. Investeringen med løverne var god, siger Louise Maltesen.

Rovdyrene har også bidraget til at skabe arbejdspladser.

- Vi var tre ansatte før løverne. Nu er vi 12 fuldtidsansatte. Oven i kommer en zoolog, som er løst tilknyttet, samt dyrlæger, siger hun.

Det er et lovkrav, at der skal være zoologer tilknyttet en zoo med løver.

Annonce

Hvide løver

Hvide løver er ikke albinoer.

Både mor og far skal være bærer at det gen, der gør nogle løver hvide.

Det er sjældent, at hvide løver formerer sig i fangenskab.

Den unge løve og den noget ældre løvinde. En ældre løvehan ville ikke ud i det iskolde februarvejr. Foto: Morten Nielsen

Håb om flere løver

De to løver, der kom for otte år siden, er der endnu. De er hvide løver, søster og bror. De må ikke yngle af hensyn til indavl, men de har nu heller aldrig været tiltrukket hinanden, så det er ikke et problem.

Men for et års tid siden kom en ung løve til. Han er cirka fire år og endnu ikke fuldt kønsmoden, og han har heller ikke fuld manke endnu.

- Men det er da vores håb, at han og vores gamle løvinde kan formere sig, siger Louise Maltesen.

Det håb er begrundet, de to løver går nemlig meget sammen. Det er da også de to løver, der er billeder af i denne reportage.

Louise Maltesen lægger ikke skjul på, at løveunger vil være et ekstra trækplaster for Blåvand Zoo.

Ellers så håber hun, at de fornødne tilladelser kan komme i hus, så et anlæg med pingviner snart kan bygges.

Men byggesagsbehandlingerne har nu varet i fire år. Den lange sagsbehandling skyldes naturfredninger i Blåvand.

Hannen er endnu ikke helt kønsmoden. Foto: Morten Nielsen
Louise Maltesen begyndte som dyepasserelev. I dag bestyrer hun Blåvand Zoo. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce