De tænker på Nygaards Afrika, fra de slår øjnene op: - Det handler slet ikke om penge - det handler om retfærdighed

Lydum: Dorte Christensen på 53 år er i jobafklaring igen. Hun har fået sit forløb forlænget, fordi hun gik ned med stress sidste år, over at hun og hendes mand igen skulle lave indsigelser mod det andet lokalplanforslag til lovliggørelse af Nygaards Afrika på naboejendommen.

- Jeg har fået angst, fortæller hun.

I ti år har ægteparret set nabomarken udvikle sig til forlystelsessted, med masser af besøgende til guidede ture, fiskesø, spisning og dans.

En udvikling, der ikke har været sjov for ægteparret Christensen.

- Det er det, der har gjort mig syg. Følelsen af, at jeg ikke kan være tryg i vores eget hjem, siger hun.

1. juni er det 25 år siden, familien købte det nedlagte landbrug på Nørre Lydumvej 100. Han var 30, hun var 28, og parret valgte stedet, fordi de ville være mest muligt selvforsynende og kunne leve af én løn.

- Jeg gik hjemme ved børnene, til de kom i skole. Det havde altid været min drøm, siger hun.

Nu er freden brudt. Tirsdag aften blev lokalplan og kommuneplantillæg for aktiviteterne på naboejendommen vedtaget.

- Det første, vi tænker på, når vi vågner om morgenen, er Nygaards Afrika, siger de.

- Hvis vi havde kunnet forudse, det ville ende sådan her, havde vi solgt for ti år siden, siger de.

Venstre og Socialdemokratiet stod tirsdag på byrådsmøde samlet bag lovliggørelse af aktiviteterne på nabogrunden, uberørt af oppositionen snak om ulovligheder, kriminalitet og borgernes retssikkerhed.

- Vi havde overvejet at se byrådsmødet på kommune-tv, men vi så det ikke. Vi valgte at passe på os selv, siger hun.

- Vi havde forstået, at løbet var kørt, siger han og fortsætter:

- Vi føler ikke, at kommunen tænker på os. Overhovedet ikke. Engang troede jeg på demokrati, det gør jeg ikke mere. Vi er meget skuffede over kommunens forvaltning. I princippet skal de behandle os naboer lige, men det er en ulige kamp.

Ægteparret fik sidste år et købstilbud, som, de vidste, var fra naboen, og som de valgte at afvise.

- Vi har ikke noget til salg, så vi gav et skambud. Det er ikke penge, der kan redde det her for os - det kan kun retfærdighed, siger hun.

Parrets sidste chance for retfærdighed er Planklagenævnet, og arbejdet med at gøre en klage klar er gået i gang.

- Vi har ikke tid til andet. I to år har vi skullet forsvare os mod lokalplaner, der har været så fyldt med fejl, at vi har brugt det meste af tiden på at sætte os ind i juraen og finde fejl, siger han.

Og så har parret besluttet at gå til de landsdækkende medier:

- Vi tror, det vil vække deres interesse, at det er en kommende folketingskandidat, (Venstres Preben Friis-Hauge Red.) og en politibetjent (Socialdemokratiets Søren Laulund Red.) der fik ulovlighederne lovliggjort, siger de.

- Vi har spurgt Varde Kommune, om den vil måle lavfrekvent støj, de der bum-bum-lyde, som når en bil med fuld tryk på højtaleranlægget kører forbi. For det er dem, der er værst, og som bevisligt er usunde. Men kommunen har svaret, at det måler den ikke, siger han.