Annonce
Varde

De to specialafdelinger bliver til én skole 1. januar

Labyrinten skal fra 1. januar ikke længere høre under Trane Skole, men være en del af en specialskole. Specialskolens to afdelinger flytter dog først sammen i august 2021. Arkivfoto: Mads Dalegaard
En stor specialskole og -børnehave er på vej i Varde, men allerede fra januar bliver de to specialafdelinger til én skole med to matrikler.

Tistrup/Varde: Labyrinten i Tistrup og specialafdelingen på Lykkesgårdskolen vil fra 1. januar være én specialskole på to matrikler. Det vil sige, at de to afdelinger ikke længere er en del af henholdsvis Trane Skole og Lykkesgårdskolen, selvom de deler bygninger med disse to skoler.

De to skoler skal sammen med en specialbørnehave, Solsikken, begge flytte ind på den nuværende Sct. Jacobi Skole 1. august 2021, men det er tidligere besluttet, at lederen af den nye specialskole og -børnehave skal ansættes allerede i efteråret. Det er i den forbindelse, at det er blevet besluttet, at det giver mening at fusionere de to specialenheder hurtigere, så den nye leder får ledelseskompetence over sine kommende medarbejdere.

Det er dog besluttet, at Solsikken først kommer med i fusionen i august 2021.

Annonce
Vi tænker, det giver et langt bedre flow i forhold til at få koordineret, inden man skal flytte sammen til Sct. Jacobi Skole i 2021. Så får vi ansat en leder nu, som kan arbejde sammen med personalet, og vi kan få stiftet en skolebestyrelse.

Peder Foldager (V), formand for børn og læring.

Kræver ekstra penge

Det eneste problem er, at det kræver ekstra penge. Når lederen får alle medarbejderne under sig, så stiger han eller hun i løntrin. Det giver en merudgift på 302.000 kroner.

Derudover kommer, at tillidsrepræsentanter har sendt et brev, hvor de advarer mod at lave fusionen uden at bruge flere penge på ledelse. "At sammenlægge tre enheder til én vil tage en del tid fra den daglige ledelse i de nuværende tilbud. Skal processen med den nye specialenhed have chance for at blive ordentlig, skal der afsættes fornuftige ressourcer til det," skriver de i brevet.

Det er politikerne enige i, så de vil bruge 309.000 kroner ekstra på en halv lederstilling. Det er altså i alt 611.000 kroner om året ekstra til ledelse.

Kræver besparelser

Peder Foldager (V), formand for børn og læring, siger, at med beslutningen har politikerne i udvalget forpligtet sig på at finde pengene. For nuværende er der ikke mulighed for at få ekstra penge fra kommunekassen. Peder Foldager siger, at enten må udvalget spare på noget andet på udvalgets område, eller også skal udvalget have lov til at bruge af det rationale, der er kommet ud af at ændre på skole- og børnehavestrukturen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce