Annonce
Aabenraa

De unge bliver på toppen: Jobprojekt er en gedigen succes

Flot ser det ud, når de unge kontanthjælpsmodtagere forlader Aabenraa med kurs mod Alpe d'Huez. Foto: Søren Gylling
Jobprojektet Unge på toppen i Aabenraa har vist sig at være en stor succes. Tre år i træk har unge kontanthjælpsmodtagere cyklet sig til et job, og langt hovedparten er stadig selvforsørgende.

Aabenraa: I 2017 kunne Aabenraa Kommune afsløre, at man havde planer om at lade en gruppe unge kontanthjælpsmodtagere cykle fra rådhuset til toppen af Alpe d'Huez i Frankrig. Den lange cykeltur skulle være kulminationen på jobprojektet Unge på toppen, der også bestod af praktikophold og masser af træning.

Målet var at give de unge selvtillid og gøre dem robuste, så de efterfølgende kunne komme ud på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. Resultatet taler for sig selv. 16 af de 19 deltagere i 2017 er stadig selvforsørgende.

Projektet blev gentaget sidste år med en afsluttende cykeltur til Skagen, og efterfølgende er 15 ud af de 19 kontanthjælpsmodtagere blevet selvforsørgende. I år gik turen så igen til toppen af Alpe d'Huez.

- Her har 15 ud af 22 fået job, fem starter på en uddannelse til august, og de to sidste får vi styr på i løbet af efteråret, siger Thomas Sonne-Schmidt, der er projektleder for Unge på toppen.

Annonce
Vi har et koncept, der virker. Det viser resultaterne.

Thomas Sonne-Schmidt, projektleder

Et koncept der virker

Thomas Sonne-Schmidt er naturligvis glad for de resultater, som projektet har skabt.

- Vi har et koncept, der virker. Det viser resultaterne, siger han.

Han er da heller ikke i tvivl om hvorfor.

- Samarbejdet mellem kommunen, virksomhederne og os fungerer, og samarbejdet er alfa omega, siger Thomas Sonne-Schmidt.

Selv om Unge på toppen har opnået flotte resultater alle tre år, så er der også nogle deltagere, som man ikke har lykkedes med at gøre selvforsørgende. De er dog ikke gået i glemmebogen.

- Dem, der ikke er blevet selvforsørgende, har vi snor i. Så længe de ønsker det, står vi til rådighed, men hvis de cutter forbindelsen, så kan vi selvfølgelig ikke gøre mere, siger Thomas Sonne Schmidt, der ikke har noget imod, hvis projektet får grønt lys til at fortsætte med et nyt hold næste år.

- Jeg er klar til en tur mere, siger han.

Forventninger indfriet

Om der kommer en fjerde udgave af Unge på toppen næste år, bestemmer politikerne i Aabenraa Kommune. Muligheden er ikke blevet mindre med de flotte resultater.

- Det er fornemt, og jeg er meget tilfreds. Tallene indfrier vores forventninger, og vi kigger gerne på, om det skal gentages endnu en gang, siger Ejler Schütt (DF), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune.

Ejler Schütt hæfter sig også ved, at projektet er med til at give de tidligere kontanthjælpsmodtagere mere mening med livet.

- Det er fint, at de unge har fået noget at stå op til og blive en del af fællesskabet, siger Ejler Schütt.

Unge på toppen

  • Projektet Unge på toppen er en af indsatserne i en omfattende investeringsstrategi for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som Aabenraa Byråd har bevilget 68 millioner kroner til over tre år.
  • Målet med projektet er at tilføre de unge vilje og selvtillid til at komme videre i uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce