De vil have mere: Politiske debutanter har fået blod på tanden
Ditte Vennits Nielsen fra Venstre tøver ikke det mindste, når hun får spørgsmålet om, hvorvidt hun ønsker at genopstille til næste års kommunalvalg: - Jeg er stolt af at være en del af Aabenraa Kommune, og jeg vil være meget stolt over at fortsætte med det i den nye valgperiode, siger hun. Arkivfoto: Claus Thorsted
Der er gået meget tid med at sætte sig ind i, hvad det egentlig vil sige at være byrådspolitiker. Men debutanterne fra det seneste valg føler sig nu på så sikker grund, at de tror på, de har mere at bidrage med efter det kommende valg.