Annonce
Esbjerg

De voksnes legeland slår dørene op til gys og grin

Lasse Jakobsen og Pil Hibiscus er klar til at byde indenfor i Escape Zone – Area 51 i den istandsatte bygning på Darumvej, hvor Aldi tidligere havde til huse. Foto: André Thorup
I weekenden åbner Escape Zone - Area 51, der er Esbjergs nye eventcenter med blandt andet escape rooms, paintball, virtual reality og mordgåder på menuen. Det er et legeland for voksne med barnlige sjæle, og der ligger et hav af arbejdstimer bag projektet.

Underholdning

Esbjerg. Man kan se, at de glæder sig som små børn.

Og kigger man ekstra godt efter, kan man også godt se, at de begge trænger til en lur.

Lasse Mikkelsen og Pil Hibiscus er parret, der i denne weekend åbner Esbjergs nye eventcenter Escape Zone - Area 51 på Darumvej, hvor Aldi tidligere har haft til huse.

De har haft travlt med at sætte lokalerne i stand de seneste to måneder, og det er kun blevet værre op til åbningen denne weekend.

- Vi tog en uges ferie i begyndelsen af juli for at lade op til virkelig at give den en skalle, og vi har været herude hver eneste dag siden. De seneste tre dage har vi vel fået to timers søvn per nat og ellers bare knoklet på for at blive færdige. Man skal brænde for det og virkelig ønske det, ellers skal man lade være, siger Lasse Jakobsen og kigger sig nærmest forpustet, men tilfreds rundt i receptionsområdet.

For de har nået det hele - næsten da. Der er nemlig lige noget materiale, der ikke er kommet frem til tiden til de fire virtual reality-rum, så åbningen af dem er udskudt en uges tid.

Det ligger i vores DNA, at vi ønsker at tage gæsterne med storm fra det øjeblik, de træder ind. Vi vil have, at de bliver begejstrede og overraskede og tager herfra med en fed oplevelse.

Lasse Jakobsen, indehaver af Escape Zone

Annonce

Tre nye rum

- Jeg har ingen anelse om, hvor mange timer vi har lagt i det. Det hele flyder lidt sammen, for vi har sideløbende holdt gang i lokalerne i Sædding, hvor der var mange, der ønskede at prøve vores escape rooms, inden vi lukkede ned, og vi har også fuld knald på Action World, der er vores "ud af huset-aktiviteter". Vi har selv lavet det meste af dekorationen på det nye sted her, og de tre escape rooms har vi selv bygget op fra grunden, vi kommer jo selv med en masse viden, forklarer Pil Hibiscus, der blandt andet selv har malet de kæmpestore sorte og gule striber ved receptionen.

For selv om det har været ønsket at få mange nye og spændende ting på plakaten, så har parret holdt fast i de populære escape rooms, som har grundlagt hele succesen.

I Area 51 bliver der tre escape rooms, nemlig "The Ring", "Kidnapped 2.0" og "Bomb Squad" Fælles for alle tre rum er, at deltagerne har 60 minutter til at løse gåder og slippe ud af rummet.

Lasse Jakobsen og Pil Hibiscus har gjort rigtig meget ud af detaljerne for at gøre oplevelsen så intens som muligt.

Annonce

Troværdighed

- Det handler om at skabe en stemning. Det skal være troværdigt, så man virkelig er bange, og til det bruger vi både fysiske effekter som for eksempel en kiste og en brønd, lys, lyd og tåge og røg, og vi har selv været helt oppe at køre, når vi har fået noget til at lykkes undervejs. Det bliver så fedt, det kan jeg godt garantere, siger Lasse Jakobsen.

Af de nye aktiviteter fremhæver parret virtual reality og mordgåder.

- Det er toppen af poppen inden for VR-udstyr, og det er ikke kun spil. Man kan godt skyde zombier, men man kan altså også svømme med hvaler eller stå på toppen af verdens højeste bygning og kigge ned, det er sindssygt livagtigt, siger Lasse Jakobsen.

- Og mordgåderne minder lidt om escape rooms, hvor man har 60 minutter til at løse gåden. Det er avanceret Cluedo for voksne, det er super sjovt, og tiden flyver bare afsted, supplerer Pil Hibiscus.

Escape Zone - Area 51

Eventcenteret har hjemme på Darumvej 41.

Der åbent fredag til søndag mellem klokken 10 og 22, ugens øvrige dage efter aftale.

Aktiviteterne på plakaten er tre escape rooms, paintball, laser games og bow combat på en 400 kvadratmeter stor indendørs bane. Senere kommer en dobbelt så stor udendørs bane til paintball. Der er også mordgåder, bueskydning, seg-race og bumperball-fodbold.

Der er tre escape rooms i det nye eventcenter. Det mest uhyggelige er bygget op om gyserfilmen ”The Ring” blandt andet med en meget livagtig brønd med lys og røg midt i rummet. Foto: André Thorup
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Centerchef holder vejret: Frygter at mundbind og smitte tager toppen af julehandlen – appellerer til lokal opbakning

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Forventer kæmpe efterspørgsel: Stender Gruppen på vej med yderligere 220 boliger

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Varde

Der er kun én eneste naboven i hele Varde Kommune – og han hedder Michael

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Tønder For abonnenter

Gunner har bøvlet med kommunen i over fire år: Nu er stengærde alligevel ikke til fare for trafikken

Esbjerg Energy For abonnenter

Isligaens topscorer har store ambitioner om et eventyr i udlandet: Scheel har blikket rettet mod Tyskland

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Kultur

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

Sønderborg For abonnenter

Efter møgår: Pressesky modekoncern tjener igen styrtende med penge

Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Annonce