Annonce
Haderslev

Deadline 1. september: Natteravnene dør, hvis der ikke er 30 frivillige

Brian Gerlach advarer om, at det snart kan være slut med Natteravnenes gule jakker i Haderslevs natteliv. Arkivfoto: Larz Grabau
Der er kommet flere frivillige til, men Natteravnene mangler fortsat folk. Hvis de ikke kan tælle til 30 den 1. september, så er det slut med de gule jakker i Haderslevs natteliv.
Annonce

Haderslev: Nu sætter de en deadline. Og de sætter et minimum for, hvor mange frivillige de skal være.

Natteravnene i Haderslev lukker, hvis der ikke er 30 frivillige den 1. september. Det er den kontante melding fra Brian Gerlach, bestyrelsesmedlem i Natteravnene Haderslev.

JydskeVestkysten kunne i slutningen af maj skrive, at foreningen var i fare for at lukke på grund af manglen på frivillige, og nu er der altså meldt en konkret dato og et konkret tal ud.


Nu prøver vi, og vi gør meget for, at vi kan blive bevaret. Men hvis vi ikke får 30, så lukker vi, for så har vi kæmpet. Men vi giver ikke op.

Brian Gerlach, bestyrelsesmedlem, Natteravnene Haderslev


Dengang var der blot 15 aktive natteravne i Haderslev, men siden da er det lykkedes Natteravnene at rekruttere tre nye. Derudover har fem personer skrevet sig op til at tage med på en prøvetur. Men det er altså ikke ensbetydende med, at truslen om lukning er afblæst.

- Nej. Vi skal op på 30. Ellers kan vi simpelthen ikke få det til at hænge sammen. Vi er kommet et lille stykke hen ad vejen, men vi mangler stadigvæk en masse, siger Brian Gerlach.

Og målet er altså 30. Ikke 28. Ikke 29. 30.

- Ellers mister vi modet. Nu prøver vi, og vi gør meget for, at vi kan blive bevaret. Men hvis vi ikke får 30, så lukker vi, for så har vi kæmpet. Men vi giver ikke op, siger Brian Gerlach.

Annonce

Dagsorden med ét punkt

Den 9. september holder Natteravnenes Haderslev-afdeling ekstraordinær generalforsamling, hvor det eneste punkt på dagsordenen vil være, om foreningen fortsat skal eksistere i byen.

Som hjælp til rekrutteringen af nye frivillige har Brian Gerlach og de andre ravne fået lov til at låne et tomt butikslokale på Gravene. Her kan foreningen reklamere og have en base for det, Gerlach kalder en ''charmeoffensiv''.

Natteravnene Haderslev

  • Natteravnene i Haderslev kan kontaktes på haderslev@natteravnene.dk
  • Brian Gerlach kan kontaktes på telefon 25 51 05 00
  • Natteravnene har fem gyldne regler:
  • De er synlige og observerer, men blander sig ikke fysisk i uroligheder eller lignende.
  • De går altid i hold på tre personer.
  • De færdes kun i det offentlige rum.
  • De giver sig tid til at lytte og tale med de unge, men rådgiver ikke.
  • De hjælper "forulykkede" unge gennem deres venner og familie.
  • Læs mere på www.blivnatteravn.dk

Han mener, at det især er de helt unge, som først nu skal begynde at gå i byen, der har gavn og hjælp af natteravnenes tilstedeværelse.

Derfor har foreningen fået lov til at møde op til informationsaftener på flere af Haderslevs skoler, hvor elever og forældre kan høre om deres frivillige arbejde.

- Det er noget nyt, at vi skal derud og fortælle om, hvad vi laver. Og så håber vi også, at vi derigennem får nogle forældre, som melder sig, siger Brian Gerlach.

Natteravnene går ikke ture i juli, men fra 1. august kan man igen møde dem i nattelivet. Her vil de, der har skrevet sig op til prøveture, også komme med rundt.

LÆS MERE

SIDE 4

Siden JydskeVestkysten i slutningen af maj beskrev Natteravnenes problem i Haderslev, er der kommet flere frivillige til. Men det er endnu ikke nok. Arkivfoto: Larz Grabau
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Kolding For abonnenter

SF-kolleger husker tilbage: Allerede i 1993 var Villy Søvndal klar til at blive borgmester

Annonce