Annonce
Debat

Debat: Ønsker naturfredningsforeningen ikke et rent miljø?

Spildevand: Så har Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening igen udskammet landbruget med bl.a. ”Landbrugspakken var indiskutabelt noget af det miljøpolitisk dummeste, der er sket i nyere tid. ” Jeg føler mig dybt krænket, mobbet og usagligt behandlet. Som om, at landbruget bare ønsker at ødelægge vores fælles natur. Dog mærkeligt, at når der er så mange ”kloge” hoveder ansat i DN, at ikke én af dem gider læse i de Vandområdeplaner 2015-2021, som Miljøministeriet har udsendt og som vandløb reguleres efter:

Side 68: ”Ud over fysiske forhold er spildevandsbelastningen en meget væsentlig årsag til, at vandløbene ikke har en god økologisk tilstand. Udledning af spildevand til vandområder sker primært fra fælles renseanlæg, regnbetingede udløb samt fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse”. Hov hvor kom den lige fra – spildevandsbelastningen – et ord der ikke findes hos DN.

Desuden står der, at vi har 19.000 kilometer vandløb, og at en en tredjedel af dem ”ikke opfylder miljømålsætningen på grund af spildevandsudledninger”. Altså 6000 kilometer vandløb, der aldrig kommer i god tilstand, så længe der udledes spildevand. Det skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof . Men prøv så lige at se den næste: ”Tilførslen af kvælstof og fosfor fra spildevandet har derimod en relativ lille betydning for miljøtilstanden i vandløbene”.

Så skal man da heller ikke være særlig intelligent for at kunne regne ud, at kvælstof og fosfor fra landbruget nok heller ikke er det, der ødelægger tilstanden i vandløbene. Så få nu det lort fjernet fra vandløbene, så vi kan få vore fisk tilbage. Det er jo tåbeligt, at landbruget får skylden, samtidig med at vi kan se andres efterladenskaber ligge og flyde i vandløbene.

Jeg har i et andet skriv (”Ingen løfter et øjenbryn”) belyst de store mængder, byerne lukker ud. Disse ”regnbetingede” overløb finder sted mere end én gang hver uge. Tænk lige over, når I sidder på toilettet, at en gang om ugen løber det lige i havet sammen med det fra vaskemaskinen. Også fra Christiansborg!

Det varer mellem 20 og 50 år, inden byerne har lavet separat kloakering. Hallo, det er altså 20 år siden, vi fik styr på vores miljø i landbruget. Husk på, at gyllen har stor næringsværdi til planterne på markerne, så det ville da være hovedløst at lukke gode næringsstoffer i havet som man gør i byerne. Det slam, der trods alt sorteres fra i rensningsanlæggene, er så forurenet med tungmetaller, at det ikke må bruges på økologiske marker eller marker med humane fødevarer. Vores dyregylle er så ”rent”, at det bruges i stor stil af økologiske planteavlere. Helt lovligt.

Politikere, DN, Greenpeace og andre, der påstår, at de kæmper for miljøet, fralægger sig ansvaret for deres egen forurening og giver landbruget skylden. Kom nu ud af busken – vil I virkelig acceptere dette miljøsvineri? Jeg vil ikke! Vil du?

Annonce
Landmand Knud Jeppesen. Foto: Mette Mørk
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce