Annonce
Debat

Debat: Ønsker naturfredningsforeningen ikke et rent miljø?

Spildevand: Så har Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening igen udskammet landbruget med bl.a. ”Landbrugspakken var indiskutabelt noget af det miljøpolitisk dummeste, der er sket i nyere tid. ” Jeg føler mig dybt krænket, mobbet og usagligt behandlet. Som om, at landbruget bare ønsker at ødelægge vores fælles natur. Dog mærkeligt, at når der er så mange ”kloge” hoveder ansat i DN, at ikke én af dem gider læse i de Vandområdeplaner 2015-2021, som Miljøministeriet har udsendt og som vandløb reguleres efter:

Side 68: ”Ud over fysiske forhold er spildevandsbelastningen en meget væsentlig årsag til, at vandløbene ikke har en god økologisk tilstand. Udledning af spildevand til vandområder sker primært fra fælles renseanlæg, regnbetingede udløb samt fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse”. Hov hvor kom den lige fra – spildevandsbelastningen – et ord der ikke findes hos DN.

Desuden står der, at vi har 19.000 kilometer vandløb, og at en en tredjedel af dem ”ikke opfylder miljømålsætningen på grund af spildevandsudledninger”. Altså 6000 kilometer vandløb, der aldrig kommer i god tilstand, så længe der udledes spildevand. Det skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof . Men prøv så lige at se den næste: ”Tilførslen af kvælstof og fosfor fra spildevandet har derimod en relativ lille betydning for miljøtilstanden i vandløbene”.

Så skal man da heller ikke være særlig intelligent for at kunne regne ud, at kvælstof og fosfor fra landbruget nok heller ikke er det, der ødelægger tilstanden i vandløbene. Så få nu det lort fjernet fra vandløbene, så vi kan få vore fisk tilbage. Det er jo tåbeligt, at landbruget får skylden, samtidig med at vi kan se andres efterladenskaber ligge og flyde i vandløbene.

Jeg har i et andet skriv (”Ingen løfter et øjenbryn”) belyst de store mængder, byerne lukker ud. Disse ”regnbetingede” overløb finder sted mere end én gang hver uge. Tænk lige over, når I sidder på toilettet, at en gang om ugen løber det lige i havet sammen med det fra vaskemaskinen. Også fra Christiansborg!

Det varer mellem 20 og 50 år, inden byerne har lavet separat kloakering. Hallo, det er altså 20 år siden, vi fik styr på vores miljø i landbruget. Husk på, at gyllen har stor næringsværdi til planterne på markerne, så det ville da være hovedløst at lukke gode næringsstoffer i havet som man gør i byerne. Det slam, der trods alt sorteres fra i rensningsanlæggene, er så forurenet med tungmetaller, at det ikke må bruges på økologiske marker eller marker med humane fødevarer. Vores dyregylle er så ”rent”, at det bruges i stor stil af økologiske planteavlere. Helt lovligt.

Politikere, DN, Greenpeace og andre, der påstår, at de kæmper for miljøet, fralægger sig ansvaret for deres egen forurening og giver landbruget skylden. Kom nu ud af busken – vil I virkelig acceptere dette miljøsvineri? Jeg vil ikke! Vil du?

Annonce
Landmand Knud Jeppesen. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce