Annonce
Debat

Debat: 250 millioner i kompensation - nu kan de nye kampfly komme i luften

Støj: Danmark skal have nye kampfly. I en tid hvor truslerne mod Danmark er mere alvorlige og komplekse end tidligere, er det væsentligt, at vi kan passe på vores samfund.

I dag flyver F-16 kampfly fra flyvestation Skrydstrup. De flyver cirka to gange dagligt i hverdagene. De flyver for at træne. For at beskytte Danmark. Når vi modtager de første nye kampfly, F-35, fra 2023 vil de flyve på samme vis. Men de vil larme mere end de nuværende.

Det er vigtigt for mig, at Forsvaret er gode naboer. Derfor har jeg siden, jeg satte mig i forsvarsministerstolen i sommer arbejdet intenst på at finde en model, så de borgere, der kommer til at opleve den mere støj, bliver behandlet fair. Selvsagt kommer vi ikke til at opkøbe hele Sønderjylland. Og der vil altid skulle slås streger på et kort. Hvor nogen vil opleve at stå på den forkerte side af stregen.

Derfor gør jeg mig heller ikke forhåbninger om, at ingen ytrer utilfredshed. Men med den støjkompensationsmodel et bredt flertal af Folketingets partier nu har aftalt, hjælper vi over 1.600 boliger. De, der bor tæt på flyvestationen og kommer til at opleve mest støj, tilbydes opkøb, støjsikring eller penge til støjsikring. De, der bor længere væk fra støjen, får tilbudt støjsikring eller penge til støjsikring. Hertil kommer, at vi har flyttet det anlæg, der skal betjene flyene, så det generer borgerne mindst muligt.

Mange i området har talt om, hvordan de har håndteret støjproblemerne i Norge. Den danske model følger den norske - og går endda på en række områder også længere.

En fair model skal være rimelig over for de borgere, der bor i området - men også for resten af samfundet. Jeg synes, balancen er blevet god. Ikke mindst set i lyset af, at den model jeg overtog som minister fra den tidligere regering var på et meget beskedent beløb. Nu er den på hele 250 millioner.

Jeg glæder mig over, at vores kampfly også fremover kan lette og lande fra Skrydstrup. Til gavn for hele Danmarks tryghed.

Annonce
Trine Bramsen. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce