Annonce
Debat

Debat: 380 husstande kan blive nabo til ny elforbindelse

380 husstande kan muligvis få en kommende forstærkning af højspændingsnettet i Vest- og Sønderjylland tæt på deres bolig – mindre end 280 meter. Det viser det foreløbige forslag til rute for en 400 kV-forbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og landegrænsen, som vi i Energinet 10. september klokken 9 lægger frem.

Forslaget indebærer også, at lidt over 300 ejendomme, hvor boligen ikke ligger tæt på luftledningen, får placeret det nye anlæg på deres grund. Samlet set kan cirka 700 lodsejere og naboer få erstatning som en følge af den nye højspændingsforbindelse.

Forslaget rejser naturligvis en masse spørgsmål, bland andet: Hvorfor udbygge elnettet og berøre så mange mennesker? Hvilke muligheder har jeg for at påvirke linjeføringen?

Den grønne omstilling skaber store forandringer: Kraftværker lukker, og der udbygges massivt med vind- og solenergi, blandt andet i Vest- og Nordjylland. Danmarks produktionen fra vind og sol ventes tredoblet inden 2030, for eksempel med nye havmølleparker, og meget mere strøm bliver i fremtiden produceret langt fra forbrugerne og skal ikke bare transporteres længere, men også i meget større mængder. Mellem Idomlund og Karlsgårde ved Varde har det nuværende 150 kV-net allerede nået sin grænse.

Når vindenergi skal dække størstedelen af vores elforbrug, kommer der mange flere timer med større produktion end forbruget. Det er en god ide at sikre, at den grønne strøm kan sælges og gøre nytte andre steder. Derfor bygger Danmark og England en 768 kilometer elforbindelse over Nordsøen, Viking Link, som vil give et milliardoverskud til det danske samfund og fremme grønne investeringer. Da Viking Link er en meget kraftig elforbindelse, som vil kunne skabe omfattende strømsvigt, hvis den falder ud, forstærker vi elnettet mod syd, så vi på et splitsekund kan hente reservestrøm i Tyskland. Det nuværende 150 kV-net er ikke kraftigt nok.

Vi ved, at nye luftledninger skaber bekymring og vrede. Derfor har cirka 1900 husstande fået brev om ruteforslaget, og de 700 nærmeste naboer og lodsejere er inviteret til et af 8 dialogmøder fra Tønder til Holstebro. Her kan man komme og snakke med os give os vigtige input: Er der forhold for mennesker eller dyr, udbygningsplaner eller salgsplaner, vi skal kende, inden vi senere på året laver det endelige forslag til rute? Vi kan ikke love, at alle ønsker på den 170 kilometer lange strækning kan imødekommes, men vi vil gøre, hvad vi kan, for at lave forbindelsen så skånsom som muligt.

Annonce
Henrik Riis
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Næsten dobbelt så mange uheld på motorvejen ved Kolding: Der er ikke plads til flere biler

Kommentar For abonnenter

Garden på den kommunale finanslov

Der er jo ikke ligefrem, fordi pengene hænger på træerne, når det gælder økonomien i Vejen Kommune. I torsdagsavisen bragte vi her i avisen historien om, at Vejen Garden kan se frem til et tilskud på 75.000 kroner. Det blev politisk bestemt på det seneste møde i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. Næppe var avisen på gaden denne grå og triste torsdagsmorgen, før en læser var i røret for at gøre opmærksom, at vi ikke skal længere tilbage end ved budgetvedtagelsen i november, da Vejen Byråd godkendte et budget med nedskæringer på ældreområdet. Hvordan kunne det så være rimeligt at bevilge penge til noget, der ikke ligefrem er velfærd? Holdningen fra vedkommende læser er taget til efterretning, og den pågældende blev også opfordret til et debatindlæg. Men der blev takket nej. Det var alene holdningen, der skulle afleveres. Der kan sagtens være dem, som ser en sådan bevilling i et kritisk lys, når politikerne i forbindelse med budgettet vedtager nedskæringer på eksempelvis ældreområdet. Ikke desto mindre så er holdningen herfra entydig; Det er altså at blande æbler og pærer. Det ville være alt for let – og også forkert – at sige nej til et kulturelt fyrtårn, som Vejen Garden vitterlig er, fordi der nu engang er foretaget nedskæringer på andre områder. Gardens præstationer i ind- og udland er indiskutable – og har været det i en endog ganske lang årrække. Vejen Gardens talentfulde unge og erfarne kræfter har adskillige gange været på podiet rundt omkring, og alene de mange danske mesterskaber, som er hentet hjem, vækker begejstring. Der skal for mange såmænd ikke mere til, end at garden trækker op ved et arrangement, før stoltheden melder sig. Det er ikke kun herhjemme, at Vejen Garden nyder respekt. Det gør garden også i udlandet, og forude venter eksempelvis deltagelse ved Berlin Tattoo senere i år samt EM i Rastede i 2021 og medvirken i Bremen Tattoo ligeledes i 2021. Garden er med til at sætte Vejen på kortet – også internationalt. Det hører ligeledes med, at Vejen Garden langt fra kun er de talentfulde drenge og mænd, som udgør fællesskabet. Bag garden er der et effektivt og travlt bagland, som med en stor frivillig indsats arbejder på at skabe de bedst mulige betingelser og rammer for, at garderne kan udfolde deres talenter. At der skal bruges penge på professionelle instruktører viser blot, at Vejen Garden er kommet op i en liga, hvor det koster at være med. Derfor er der ikke noget at indvende imod, at garden er kommet på den kommunale finanslov. GOD SØNDAG

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Annonce