Annonce
Debat

Debat: 40 år efter - Sager, der nager!

Professionelt blev 1979 et rædselsfuldt år. Det er godt nok 40 år siden, men det sidder stadig i mig. Året hvor vi på Rejseholdet måtte opgive opklaringen af hele to sager, og tilligemed i samme by Kolding, Den fireårige Heidi, der forsvandt fra en sandkasse, og ikke er set siden. Den 16-årige Gitte, der på vej hjem fra en rideskole blev overfaldet af en mand, der kloroformerede hende til døde. Det er sager, der stadig nager. Vi kunne ikke længere leve op til vores ry: ”som de mest udspekulerede morderes overmand”, som lederen af Politimuseet, Frederik Strand, har beskrevet holdet og dets ”guldalder”. Det smerteligste var, at vi efterlod nogle pårørende i et rum, der var fyldt med tvivl og uvished.

Drab på uskyldige ofre, både børn som gamle har altid været beskidt og primitivt. Det er lige modbydeligt hver gang. Sympatien ligger altid hos ofret - og hos de efterladte, der selv bliver ofre, og hvis sorg og nedbrydningsprocesser sjældent beskrives. En proces, der går over benægtelse af fakta, forstenelse, totalt sammenbrud til dyb sorg og savn. Og for nogen ender det i bitterhed og mistænkeliggørelse af alle og i mistillid til politiets kompetencer, som det aktuelt ses i Emilie Meng-sagen

Dengang havde vi ikke andet at tilbyde end vores støtte, men uanset hvor god den er, vil vi altid være part i sagen. Jeg har her 40 år efter stadig sporadisk kontakt til et par, der har mistet deres kæreste. De har givet mig mere end jeg dem. De har lært mig, at livet er livet værd, at der trods en ufattelig sorg, er der altid noget at leve for.

Jeg er taknemmelig for, at man i dag har Offerrådgivningen, Beredskabspræsterne og Bistandsadvokaterne. Rådgivningen der hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Præster der tilbyder sjælesorg til dem, der måtte være berørt af en voldsom hændelse. Bistandsadvokaters støtte med juraen, erstatninger og beskyttelse. En flot cadeau til det danske retssystem.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg den dag i dag må spørge dig, som dræbte, og dig, som ved, hvad der skete: Hvordan kan I leve med, at I ikke har fortalt sandheden, når det er så svært for os andre at leve med uvidenheden. I har stadig chancen for at melde jer! Så gør I dog noget godt i denne verden.

Nogle vil sige at straffen begynder, når man begår forbrydelsen, uanset om den bliver opklaret eller ej. At den hårdeste straf netop er angsten for, at fortiden vender tilbage, som den ofte gør. Har de ret, er der måske retfærdighed til, men det er en ringe trøst til dem, der stadig spørger: Hvorfor og Hvem!

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce