Annonce
Danmark

Debat: Børn hører ikke til i lejre - bring dem hjem!

Debat: Op til besættelsen i april 1940 kom 320 jødiske børn til Danmark. Danmark var ellers lukket land for jødiske flygtninge, som vi ikke ville give asyl på trods af de tiltagende nazistiske forfølgelser. Men nogle kvindeorganisationer pressede på, for at vi trods alt, endda kun midlertidigt, kunne tage imod nogle børn. I efteråret 1939 begyndte de at ankomme, indtil besættelsen satte en stopper for det.

Ét af de børn var min mands pap-bedstefar, Alex Eisenberg, som kom fra Tyskland. Jeg har aldrig kendt ham, for han døde, før jeg mødte min mand. Men Alex var min mands bedstefar af alt andet end navn.

Med besættelsen strandede de jødiske børn i Danmark, hvor de var blevet placeret ved plejefamilier. I efteråret 1943 gik den tyske besættelsesmagt i gang med at internere jøderne i Danmark. På det tidspunkt var 182 af de jødiske flygtningebørn stadig i landet. De fleste nåede til Sverige, men 43 blev pågrebet og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. Alex undslap ikke, og han tilbragte knap to år i lejren.

Annonce


Hvis vi i dag, med vores rigdom og overskud, ikke engang kan hente 19 danske børn ud af de syriske fangelejre, bringe dem hjem og sørge for dem, hvilket land er vi så blevet?

Fra debatindlægget


I foråret 1945 bragte ”de hvide busser” børnene, som var blevet unge voksne, til Sverige. De fleste havde mistet hele deres familie, de havde ingen penge, deres helbred var dårligt efter opholdet i lejren, og de havde alle sammen traumer. Hvis man vil vide mere om livet i lejren, og de traumer, børnene fik med sig, har Alex skrevet en bog om det.

Nogle ønskede at komme tilbage til Danmark, hvor de trods alt havde et lille netværk. Det var myndighederne ikke med på. Men en minister fra Venstre med tilknytning til modstandsbevægelsen greb ind. De jødiske flygtningebørn fik mulighed for at arbejde og uddanne sig i Danmark, og en hel del endte som Alex med dansk statsborgerskab.

Moralen i historien er, at selv om der var modstand, og selv om Danmark efter krigen ikke havde nær så meget overskud som i dag, så tog tidens politikere ansvar og udviste menneskelighed. De jødiske flygtningebørn var ikke længere børn, og de var ikke danske statsborgere. Men de havde været børn i Danmark, og de havde intet andet tilbage, ud over erfaringer med tab og traumer. Så vi tog hånd om dem.

Lige nu venter danske børn i en syrisk fangelejr på, at nutidens politikere udviser samme ansvar og menneskelighed som efterkrigstidens. Hvis vi i dag, med vores rigdom og overskud, ikke engang kan hente 19 danske børn ud af de syriske fangelejre, bringe dem hjem og sørge for dem, hvilket land er vi så blevet?

På kant-skribenter

På Kant skrives på skift af MEP Morten Helveg (R), MF Karsten Hønge (SF), fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, lektor og forfatter Mikael Busch, forfatter Svend Løbner, Balance Danmark-formand Kim Ruberg, præst og byrådsmedlem i Aabenraa Rasmus Elkjær Larsen (K), indehaver af Mand & Bil Mikael K. Bjerre, byrådsmedlem i Horsens Lisbeth Torfing (EL) samt folketingskandidat for i Syd- og Sønderjylland Nanna Bonde (SF).

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Inden Marco fyldte et år, fik hans forældre at vide, han kun havde seks måneder tilbage at leve i: De har kun en time om ugen med døende søn

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Sydjylland

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Varde For abonnenter

Ægtepar i vejhelvede føler sig kørt over af kommunen: - De har taget røven på os

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Debat

Hvad er planen, hvis et land ikke lever op til klimamålene?

Haderslev

Efter oversvømmede gader: Nu advarer politiet - 'får du feber, skal du kontakte læge'

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Pludselig dumpede bolden ned foran Mpindis fødder: Tordendrønet kom fra et uventet sted

Navne For abonnenter

Alle kendte Holger, der nu runder 100 år: - Heldigvis fejler knoppen ikke noget

Tarm

Mand død af ildebefindende under kørsel: Bilen trillede i grøften

Annonce