Annonce
Danmark

Debat: Børnene først - men hvad indebærer det?

Illustration: Gert Ejton

Nu har regeringen taget hul på den længe proklamerede reform om ”Barnets lov”. Der er i slutningen af januar fra social-og ældreminister Astrid Krag (S) meldt ud med 43 kommende tiltag under overskriften ”Børnene først”.

Det er godt, at der for alvor bliver sat fokus på udsatte børn og deres familier. Og det er jo fuldstændig rigtigt, som det oplyses i regeringens udspil, at der anbringes næsten 5 gange så mange 16-årige som 0-4-årige. Meget tyder på, at skaderne for manges vedkommende er sket, når unge 16-årige så sent i deres opvækst anbringes uden for hjemmet. Men fra mange fagpersoner - inklusive mig selv - er der udtrykt skepsis over for, om det primære svar er flere tvangsfjernelser af helt små børn. Og beslutning om tvangsadoption før barnets fødsel.

Der er næppe tvivl om, at der i det aktuelle system er begået fejl og forsømmelser over for (mange) børn og unge. Tænk på sager fra Brønderslev, Tønder, Esbjerg m.v. Det store spørgsmål og den store udfordring er, hvordan man reelt og markant forbedrer omsorgen for og støtten til de udsatte børn og deres familier. Det handler om faglighed, ressourcer, kvalitet. Men også om økonomi. For erfaringen viser, at det ofte er en anstrengt kommunal økonomi, der ligger bag dybt problematiske afgørelser. Og som samtidig skaber kimen til en faglig slaphed, som ender galt.

Regeringens udspil omkring økonomien er, at der i ”Børnene først” er taget højde for kommunernes meget forskellige økonomi via udligningsreformen. - Men min skepsis er, at en udligning af den mellemkommunale økonomi jo ikke er et nyt tema. Der har gennem en længere årrække været en sådan udligning. Og alligevel brænder det med jævne mellemrum på.

Som det f.eks. skete for nylig i Guldborgsund Kommune, hvor en forvaltningschef i et forsøg på ikke at overskride et i forvejen meget belastet kommunalt budget udstedte ordrer til det menige sagsbehandlende personale. De skulle hver især spare mindst 100.000 kr. ved at reducere igangværende foranstaltninger over for udsatte børn og unge og deres familier. I modsat fald kunne de risikere afskedigelse. Der blev efterfølgende fra den politiske ledelse i kommunen taget kraftig afstand fra udmeldingen.

Jørgen Breindahl

Men er det da ulovligt at tage økonomiske hensyn ved hjælp til udsatte børn og deres familier? Svaret er nej, det er ikke ulovligt. Serviceloven siger således i § 1 stk.3: ”Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang det er muligt (…) Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.”

Det betyder selvfølgelig ikke, at jo billigere jo bedre. Men det betyder heller ikke automatisk det modsatte, at jo dyrere, jo bedre.


Politikerne - og deres embedsværk - skal tænke sig godt om, og hente meget inspiration fra mange fagpersoner med stor praksiserfaring inden de søsætter den nye Barnets Lov. Ikke alt kan og skal klares ved at tvangsfjerne små børn og spædbørn.


Skal området med støtte til udsatte børn og unge og deres familier fortsat varetages af kommunerne, så nødvendiggør det, at alle kommuner får anstændige og realistiske arbejdsvilkår. Der er i disse sager ofte tale om komplekse tværfaglige problematikker, hvor også kontanthjælp, revalidering, krisecenter, misbrugsbehandling m.v. er vigtige aspekter.

Fra min tid som børnesagkyndig dommer i Byretterne i tvangsfjernelsessager (jeg var med i 132 sager) har jeg set meget få såkaldte forældrehandleplaner efter servicelovens § 54 stk.2. Det er faktisk et krav, at kommunerne udarbejder en sådan plan, hvis forældrene er med på det. Og de meget få forældrehandleplaner kan for mig at se have sammenhæng med, at en god og gennemarbejdet forældrehandleplan stort set altid er meget tværfaglig og tværsektoriel.

Jeg har nogle gange brugt eksemplet med, at der søges støttepædagog til Peter på 4 år, fordi han virker frustreret og over-aktiv i børnehaven. Men måske ville det vise sig i en tilbundsgående og kvalificeret familie-analyse, at far og familien er kørt helt i sænk trivselsmæssigt og økonomisk efter langvarig arbejdsløshed og kontanthjælp. Så måske ville en realistisk og seriøs revalideringsplan for far være meget (mere) væsentlig som en familiestøttende indsats over for Peter. Men det sker ikke, for det vil Jobcentret ikke være med til, de skal spare. Sådan kan der nævnes masser af komplekse tværgående problemstillinger. Mange familier kører fast i systemet og ender som "uduelige" forældre, der har fået ”alt for mange chancer”, som regeringen skriver i sit udspil. Men hvilke - seriøse og vedholdende - chancer?

Politikerne - og deres embedsværk - skal tænke sig godt om, og hente meget inspiration fra mange fagpersoner med stor praksiserfaring inden de søsætter den nye Barnets Lov. Ikke alt kan og skal klares ved at tvangsfjerne små børn og spædbørn. Og ved at tvangsbortadoptere.

Det handler også om at styrke praktikernes faglige kunnen, engagement, og lyst og evne til at arbejde langsigtet inden for området. Om forståelse for nuanceret forældreskab. Om styrkelse af kvaliteten i det tværfaglige samarbejde. Om supervision. Og selvfølgelig også om evnen til at kunne trække stregen i sandet, hvor der ikke er et realistisk forældrepotentiale. Og der, hvor nok er nok i forhold til forebyggende hjælp. Og så handler det om realistiske budgetter, lagt af personer med stort kendskab til området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce