Annonce
Debat

Debat: Bilka og Coop går på strandhugst hos apotekere

Siden vi fik en ny lov for apoteksområdet, der skulle medføre flere recept-ekspederende enheder på landsplan, men især også nye enheder i tyndt befolkede egne, har vi nu mulighed for at vurdere om loven opfylder sit formål. I avisen Danmark er der fokus på emnet. Et foruroligende fokus.

Den opmærksomme apotekskunde har de seneste år oplevet en stigende service og en lettere adgang til stadig billigere receptmedicin. Samtidig er tilbuddene om hjælp i forbindelse med receptekspeditioner og vejledning i forbindelse med håndteringen af lægemidlerne øget. Det koster, men, som korrekt anført af apotekernes formand Anne Kahns og apoteker Lars Walmar (Mariager), er man ved at nå en grænse. At dette kræver lovændring omkring apotekernes økonomisystem er der ingen tvivl om. Den service, apotekerne yder overfor lægemiddelbrugerne, er afgørende for medicinerings-sikkerheden. Apotekerne har gjort et fremragende arbejde i flere år og bør have deres muligheder for faglig rekruttering og drift retableret.

Det er ikke kun den økonomiske model, man bør betragte. Ved lovændringen lykkedes det ikke at etablere en fælles ”apotekernes it-platform”, som medicinbrugerne kan benytte, forudsat de angiver hvilket lokalt apotek, de ønsker at bevare. Man tvang en ordning igennem, der efterlader lægemiddelmarkedet med to blodsugende it-apoteker, der tager omsætning fra hele landet, og hvor indehaverne bor og er skatteydere i Københavns og Århus opland! Det skal skabe problemer.

Samtidig tillader man Coop (Kvickly) og Salling Group (Bilka) med storkapitel i ryggen at gå på strandhugst hos sultne apotekere, der gerne vil have ”måske” billige lejemål hos dem. En anden for småbyerne blodsugende organisationsform, der givet vil skabe problemer i disse superforretningers oplande. Skatten af de lokale apotekers overskud forsvinder også her ud af værtskommunerne. Myndigheder må igen gribe ind, når apotekere vælger uhensigtsmæssige placeringer af deres enheder.

Jeg forstår godt bekymringerne hos formanden for Landdistrikternes fællesråd, Steffen Damsgaard. Alt peger på, at yderdistrikterne igen lades i stikken, men selve nerven i vort fælles distributionsnet for lægemidler er truet. Fagligheden og sikkerheden.

Annonce
Per Østerbye. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce