Annonce
Debat

Debat: Brug klima-krisen til at gøre dig fri af stress

Klima: Vi har fået en regering, hvis mål er 70 procent reduktion af drivhusgasser inden 2030. For at det kan lykkes, må der en bevidsthedsændring til. Problemet med klimaforandringerne er vores indre barrierer i forhold til at tage ansvar. Politikerne kan gudskelov sætte barren højt – men de kan intet gennemføre uden befolkningens opbakning.

”Det bliver dyrt”, siger mange. I dette udsagn ligger der implicit en angst for, at det bliver ”for” dyrt. Men hallo, det bliver langt dyrere at lade være! Hvis ikke vi fuldgyldigt tager vare på udfordringerne, så kommer vi et langt ringere sted hen end før udfordringernes opståen. Hvis vi løser udfordringerne, så kommer vi til gengæld til at stå langt stærkere end før, for vi har gennemgået en menneskelig udvikling af dimensioner.

Apropos det med prisen siger mange også: ”Lad os vente, til teknologien bliver billigere.” Men nu er det altså ikke sådan, at en elbil eksempelvis per definition bliver billigere, fordi en ganske bestemt dato oprinder. En elbil bliver billigere, efterhånden som vi er et tilstrækkeligt antal mennesker, der har købt en sådan, hvorved teknologien udvikles og masseproduktion bliver taget i større og større anvendelse. Bevidsthedsudviklingen vil lønne sig i form af en indre tilfredshed og et langt stærkere samfundsmæssigt sammenhold. Men udviklingen vil også medføre en teknologisk udvikling, så det vil vise sig, at vi rigeligt samfundsmæssigt kommer til at tjene det ind på ”gyngerne”, som vi har investeret i ”karrusellen”.

Det hedder sig også nogle gange, at det ikke nytter, at vi går foran, for vi flytter bare problemerne til andre lande, hvor ting kan produceres billigere. En løjerlig tankegang – især i et materialistisk samfund: Lad andre lande stå for udviklingen, så vi kan sakke agterud! Desuden er det de, der tør se udfordringerne i øjnene, der må handle først.

Det kan hedde sig, at ”jeg tror ikke på, at klimaforandringerne er menneskeskabte.” Alle handlinger får konsekvenser. Jeg har således aldrig kunnet forstå, at nogen kan tro, at det ikke får negative konsekvenser for naturen og dermed for vores sundhed, når vi igennem sølle et hundrede år blandt meget andet har sprøjtet vores natur med utallige arter og mængder af kemikalier, brændt fossile kilder af, som er akkumuleret igennem millioner af år, haft en ”køb og smid væk”-kultur og ikke har ladet vores ressourcer recirkulere. Tillige er Jordens befolkning i disse hundrede år blevet mere end fire gange så stor.

Med al respekt for, at klimaaktivisten Greta Thunberg har sat fut i klimadebatten, så har hun også skubbet til en uhensigtsmæssig angst i visse dele af befolkningen. Som det hed sig forleden i Dagbladet Information: ”Voksne tør ikke få børn, og børn tør ikke blive voksne”. En kollektiv magtesløshed, hvor vi enten stikker hovedet i busken, som de borgerlige mest har gjort, eller vi bliver handlingslammede, fordi vi tror, at vi ikke selv kan gøre noget.

Klimakrisen er i gang med at bevidstgøre os alle i mangt og meget. Herunder en indsigt i, at vi har langt mere magt, end vi i vores vildeste fantasier har troet muligt. Når min og alle andres samlede ubevidste adfærd har ført os ud på tynd is, så vi nu på det nærmeste hænger i med det yderste af neglene, så kan vores bevidste adfærd naturligvis også bringe os i land på en langt mere frugtbar grund.

Snart vil det sikkert også hedde sig, at den pågældende fart aldrig får os i det mål, som de fire venstrefløjspartier har sat for os. Men også her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Det afgørende er ikke, om vi nødvendigvis når helt i mål. Ofte er det nødvendigt at sætte sig et mål for overhovedet at komme ud af stedet.

Vi kan gøre masser af ting, som ikke vil koste os noget. Andre ting vil her og nu koste os nogle anstrengelser og penge, men på sigt vil det være godt givet ud. Hvis vi vil have et samfund, hvor vi kommer i langt større harmoni med vores omgivelser og naturen, så kan vi begynde at tænke omvendt, end vi plejer. I stedet for at se det som frihedsberøvende at lade være med at flyve så meget, så kan vi vælge at se det som stressnedsættende. Vi kommer ned i gear ved at vælge en ferie, hvor vi tager toget eller ferierer ved den herlige jyske vestkyst. Vi kan lære at undersøge, hvad vi dybest set længes efter.

Annonce
Johannes Ledet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Kommentar For abonnenter

Håbet, tålmodigheden og planetariet

Det synes at være en evighed siden, at dørene blev stænget i Orion Planetariet i Jels. I september 2016 meddelte bestyrelsen i Orion II Fonden, som har drevet planetariet, at der ville blive lukket med virkning fra den 1. januar 2017. Det kan godt være, at lyset blev slukket i kuppelsalen i planetariet, men der var stærke kræfter i form af en arbejdsgruppe, som ville det anderledes. Hen mod julehøjtiden i 2017 blev arbejdsgruppen projekt offentliggjort her i avisen. Kort fortalt gik gruppens ide ud på at få etableret en fulldome-biograf i planetariet, og desuden skulle der være en opsigtsvækkende udstilling af de mange PH-lamper, som Louis Poulsen har liggende i deres skatkammer. Lyset. Sådan er projektet blevet kaldt. Et passende navn til et projekt, som handler om at skabe et univers med fokus på stjerner og design. Lige omkring årsskiftet 2017/2018 satte styregruppen så fart på en økonomisk indsamling, hvor det på ganske kort tid lykkedes at få tilsagn om 300.000 kroner fra virksomheder, foreninger samt private. Det var et signal om, at den lokale opbakning var til stede. Med pengene i baghånden blev der udarbejdet et projektforslag, og alle forhåbninger har i store dele af 2019 hvilet på et forventet tilsagn fra en enkelt fond. Nærmest helt henne på målstregen – efter ellers at have udtrykt respekt og anerkendelse omkring projektet – blev det til et nej fra den pågældende fond. Arbejdsgruppen er – om end ikke slået tilbage til start – men dog bragt ud af kurs. Men lader sig ikke slå ud. Nu er der kontakt til to andre fonde, som her i første kvartal af 2020 har bebudet et svar. Det handler altså om tålmodighed. Masser af tålmodighed. Intet kommer af sig selv, og arbejdsgruppen, som opererer ganske frivilligt i håbet om at kunne få genåbnet planetariet, giver ikke op. Arbejdsgruppen lever fortsat med det klare mål at få skabt et nyt fyrtårn for Jels og for Vejen Kommune. Set fra sidelinjen er der sikkert dem, som mener, at det ikke bliver til noget med projekt Lyset. Måske får de ret. Forhåbentlig får de ikke. Glasset er fortsat halvt fyldt. For når alt kommer til alt, så er projektet med Lyset i planetariet på Søvej i Jels så ganske klart værd at vente på. At håbe på. Lige nu er det en helt oplagt turistattraktion, vi venter på. Og lad os slutte med et citat fra en John Mogensen-skæring: Tålmodighed er en dyd, hvis man gider at vente… GOD SØNDAG

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce