Annonce
Debat

Debat: Crispr, biobrændsel og emhætte til køer kan lette klima-krisen

Med planteforædling skaber man mere robuste planter, så vi kan benytte mindre gødning og færre kemikalier – og samtidig sørge for, at planterne ikke går bort.

Vi står på kanten af et kæmpe klimaproblem, som kræver handling fra både erhvervslivet og vores politiske institutioner i EU. Alle er nødt til at bidrage, hvis vi skal nå at redde klimaet og gøre EU klimaneutralt i 2050.

Landbruget er en af de sektorer, som vil og skal påtage sig en afgørende rolle i den grønne omstilling. Faktisk er danske landmænd allerede nogle af de grønneste i hele verden.

Vores mælkeproducenter er de mest klimavenlige og vores oksekødsproduktion ligger i top tre, men vi skal selvfølgelig gøre mere endnu. Det kræver imidlertid teknologisk udvikling og hjælp fra EU, da vi er så langt med omstillingen i Danmark. Som medlem af både Europa-Parlamentets landbrugs- og miljø samt klimaudvalg kæmper jeg for en grønnere fremtid, og jeg har i kraft af min erfaring forskellige bud på, hvordan landbruget kan være med til at vinde klimakampen.

Der er især tre teknologiområder, som vil være til gavn for landbruget og klimaet: Grønne flyrejser, ny metoder inden for planteforædling og emhætter i stalden. Lad os begynde med den sidste.

En af de største udfordringer for landbruget er køers udslip af metangas, som udledes, når dyrene bøvser eller prutter. Heldigvis arbejdes der på flere metoder til at mindske udledningen fra kvæg. For eksempel arbejder forskere på at udvikle en form for ”emhætte”, som opsamler gassen fra køerne i stalden. Det vil være en stor gevinst for klimaet, hvis metan-emhætten blev en realitet.

Allerede i dag eksperimenterer landmænd desuden med køernes kost, og ved at tilsætte krydderurter, forskellige olier eller tang kan man reducere metan-produktion i maven på kvæget. I fremtiden kan vi måske endda udvikle kemiske stoffer til kosten, som yderligere kan sænke dannelsen af metan.

I den mere spektakulære ende brygger forskere på en vaccine mod metanudledning, der kan begrænse produktion af metan i koens mave. Alle tre teknologier og eksperimenter virker lovende, men vi skal gøre det nemt tilgængeligt for landmænd ved fortsat at sikre penge til forskning.

Ser vi på afgrøder til fødevarer og dyrefoder, har vi også her en spændende teknologi, som er under udvikling: Crispr, som bruges til forædling af planter. I dag bruger man både gødning og kemikalier til at dyrke afgrøder for at sikre, at planterne ikke dør undervejs.

Med planteforædling skaber man mere robuste planter, så vi kan benytte mindre gødning og færre kemikalier – og samtidig sørge for, at planterne ikke går bort, før de bruges til fødevarer eller foder. Netop ved at forhindre planter i at dø skåner vi klimaet for unødvendig udledning. Og her kommer crispr-teknologien, som flere forskere har fremhævet, ind i billedet.

Den nye teknologi til forædling af planter kan således være godt for klima, miljø og ikke mindst sikre fødevareforsyning.

Ideen med planteforædling er kort fortalt at gøre afgrøder mere resistente. Både over for hårdt vejr, bakterier og bestemte typer svamp.

Men før vi kan gå videre med crispr, skal vi i EU bane vej for, at teknologien kan udvikles og testes som teknologi. Vi skal vide med sikkerhed, om forskerne har ret i, at planteforædling rummer det potentiale, som de hævder.

Til sidst skal vi ud at flyve. Landmænd kan nemlig mere end bare at begrænse udledningen af klimagasser fra deres produktion. Faktisk kan landbruget være med til at sikre grønnere flytransport.

Ved at bruge overskudshalm, biogas fra landbruget og havmøllestrøm er det muligt at producere klimavenligt flybrændstof, hvilket er et vigtigt skridt til at nå klimaneutralitet i 2050.

Teknologien kaldes Skyclean og er stadig i sin spæde begyndelse. Derfor er der behov for flere investeringer, så vi i en nær fremtid kan flyve med god samvittighed samt nedbringe udledningen fra landbrug. Skyclean mindsker ikke kun klimaaftrykket for fly, men skærer også kraftigt i udledningen fra landmænd ved at udnytte rester fra landbruget.

Alle mine anbefalinger kræver dog politisk vilje i både EU og Danmark, som jeg håber at være med til at skabe grobund for som medlem af Europa-Parlamentet.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce