Annonce
Læserbrev

Debat: Cykelstibegravelsen

Line Berner har i et læserbrev lørdag iført sig englehvide vinger i sin beskrivelse af Venstres seneste optræden i byrådet.

Line Berner skriver: ”For Venstre er det vigtigt, at vi har en budgetproces, hvor alle partier oplever, at vi i fællesskab afdækker muligheder og udfordringer i vores økonomi”. Line Berner ved udmærket, at det ikke blev tilfældet i denne cykelstisag. En sag som næsten blev afvist af Venstre, før den var blevet formelt rejst, og hvor der efterfølgende nærmest blev nedlagt veto mod at drøfte forslagets detaljer. Der blev i hvert fald udtrykt særdeles stor modvilje mod at bruge tid på emnet. En modstand mod drøftelse som tydeligvis ikke er i engleagtig harmoni med Line Berners beskrivelse af forløbet.

Denne faktiske modstand mod realitetsbehandling var den egentlige årsag til, at jeg følte det som rettidig omhu at udarbejde en endnu mere omfattende og udførlig beskrivelse af sagens historik og de komplikationer, som ville opstå, hvis ikke byrådet fik mulighed for at gennemskue sagen ordentligt. En påpegning af de uheldige konsekvenser, som ville opstå, hvis ikke byrådet fulgte sin normale kutyme om at tage imod statslige penge til at forøge kommunens midler til cykelstietableringer.

Venstre søger nu at forklare sig med ikke at ville åbne budgettet. Der kunne imidlertid - helt uden at åbne budget 2020 - også været fundet penge i 2019-budgettet, hvis blot viljen havde været der. Det var derfor ikke englevinger, som prægede byrådsdebatten, men derimod en klar uvilje til at se på mulighederne frem for begrænsningerne.

Annonce

Svar fra Venstres gruppeformand Line Berner

Sagen om cykelstien var fuldt belyst forud for og på budgetseminaret med flere borgerhenvendelser som bilag. Og der var mulighed for at drøfte emnet på lige fod med de mange andre punkter i budgetarbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce