Annonce
Debat

Debat: Damer, piger, gutter og drenge - pseudoarbejde i den gode sags tjeneste

”Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser, såsom: damer/piger eller gutter/drenge.“ Citatet, som stammer fra en mail til underviserne på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet (KU), er det seneste indslag i en række opsigtsvækkende udmeldinger fra ledelsen og administrationen på landets ældste universitet. Sidste år vakte en besynderlig dresscode i forbindelse med en udklædningsfest opsigt: Mexicanske sombreroer var ikke velsete.

Også denne gang er reaktionerne forudsigelige. DF’eren Søren Espersen blev så rasende, at han – iført komisk virkende kvindetøj – spurgte, ”hvad fanden er det, der foregår?” Andre – tilsyneladende de ansatte på det pågældende institut på KU – hilser udmeldingen velkommen: Det er betryggende og rettidig omhu at anvise en retning i en køns- og identitetsforvirret tid. Det ville næppe falde mig selv ind at henvende mig til mine gymnasieelever med betegnelsen “gutter”. Så skulle det da være ironisk ment. Jeg har faktisk slet ikke behov for at vide, hvilke betegnelser ledere og mellemledere vil fraråde mig at bruge. Jeg kan godt selv finde ud af at undgå at krænke andre. Det kan de fleste. Og de, der ikke kan, vil alligevel ikke have glæde af administrative manualer, som ret beset er pseudoarbejde. Det er i virkeligheden det mest kritisable i denne sag: At voksne mennesker bruger deres arbejdstid på unødvendige initiativer – også når det sker i en god sags tjeneste. Hvad bliver det næste? At forbyde ironi?

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce