Annonce
Debat

Debat: Dan og klimatopmødet. Danmarks grønne omdømme er til eksamen i dag

På klimatopmødet i New York i dag må regeringen gå forrest og love, at man stopper oliejagten i Nordsøen.

Der er måske ikke mange, der ved det, men hvis Storbritannien gør alvor af Brexit og forlader EU, så bliver Danmark den største producent af olie og gas af de 27 tilbageværende lande. At være den største oliestat i EU er ikke noget, der harmonerer specielt godt med en ambition om at være et grønt foregangsland.

Alligevel er både regeringen og dens støttepartier SF og Radikale indstillede på ikke bare at fortsætte den eksisterende udvinding af olie og gas, nej, partierne ønsker ligefrem at udvide og forlænge oliejagten ved at tillade ny efterforskning i den såkaldte ottende udbudsrunde, der lige nu er i gang.

Udbudsrunden kan betyde, at vi giver olieselskaberne lov til at lede efter nye olie og gas frem til 2055. Det på trods af, at regeringen har et mål om, at vi skal være i mål med den grønne omstilling allerede i 2045 – ti år før.

En ny rapport har i sidste uge dokumenteret, at drivhusudledningen af Nordsøen er så stor, at den allerede om syv år vil kunne overstige hele Danmarks samlede udledning. Det er en moralsk fallit, som ligger så langt fra et grønt foregangsland, som man kan forestille sig.

Fra Alternativet har vi i årevis foreslået, at man omgående aflyser ottende udbudsrunde, så vi ikke gør problemet endnu større, end det allerede er. Dertil har vi foreslået, at vi går i gang med en udfasningsplan af den eksisterende produktion, så den kan være helt stoppet om ti års tid.

Det er helt på linje med både nuværende og tidligere økonomiske vismænd der i den seneste tid har fastslået, at det giver mening både økonomisk og klimamæssigt at droppe oliejagten, så det er bare med at komme i gang, kære regering.

I dag deltager klimaminister Dan Jørgensen på Danmarks vegne i et afgørende klimakonference i New York. Her vil Danmark med god ret fortælle om, hvordan vi – på nogle områder – går forrest i den grønne omstilling. Vi har masser af knowhow, vi kan eksportere. Men hvis ikke Dan Jørgensen i New York også annoncerer et øjeblikkeligt stop for ottende udbudsrunde, så klinger snakken om et grønt foregangsland desværre hult.

Det er pinligt for et land med grønne ambitioner. Så lad os gå fra klimaløfter til klimahandling.

Annonce
Rasmus Nordqvist
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce