Annonce
Debat

Debat: Danmark, et fremmedsprogligt afviklingsland

Myndighederne gav for nylig tolkefirmaet EasyTranslate en ordre på over en halv milliard kroner, selvom firmaet drives af en direktør, der ikke har forstand på sprog. Det var det billigste tilbud. Det skandaløse tolkefirma med det ellers så betryggende navn er et aktuelt eksempel på en grundlæggende mangel på respekt for fremmedsprog i dagens Danmark.

Engang kunne vi bryste os af at være gode til fremmedsprog. De fleste talte rimeligt engelsk og tysk. Det lærte vi i skolen og gymnasiet, hvor der også blev undervist i en række andre fremmedsprog. Danmark var et veludviklet fremmedsprogsland. Sådan er det ikke længere. Vi er ikke blevet et uland, dvs. et udviklingsland. Snarere et afviklingsland.

Et par nedslag i miseren: Tysk som linjefag på seminariet – undskyld ’University College’ – er så godt som uddødt. Det betyder, at eleverne kan få tysklærere, som ikke kan tale tysk. En elevrepræsentant gav for nylig et eksempel i Deadline på DR2. Over halvdelen af eleverne kan ikke bøje det bestemte kendeord, når de starter i gymnasiet. Der er forsvindende få, der har tysk på højt niveau i gymnasiet eller læser tysk på universitetet. Med engelsk som undtagelsen ser den sproglige fødekæde ud til at være endegyldigt brudt.

Hvad Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen vil gøre ved den fremmedsproglige misere, står foreløbig hen i det uvisse. Undervisningsministeren og uddannelsesministeren synes mest optaget af symbolpolitiske ligegyldigheder som fraværsregler og karakterskalaer.

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce