Annonce
Debat

Debat: Dansk tilladelse til Nord Stream 2 fremskynder nye USA-sanktioner

Nord Stream 2 er en rørledning, der skal transportere naturgas over 1.200 km fra verdens største gasreserver i Rusland via Østersøen til forbrugere i Europa. Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

NS2 gasrørledningsprojektet er på vej ind i en måske afgørende fase: Danmarks Energistyrelse har mandag givet tilladelse til, at projektet gerne må færdiggøres af "gammeldags" rørlægningsfartøjer, der bruger ankre.

Tilladelsen indebærer, at NS2, der ejes af det russiske statsselskab Gazprom, kan færdiggøres af russiske rørlægningsfartøjer, der ikke er udstyret med den avancerede selvpositionerings teknologi (DP-V).

Men tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen på 4 uger er udløbet – dvs. tidligst den 3. august 2020. Og i så fald naturligvis forudsat, at der ikke modtages klager, som giver anledning til forsinkelser eller til måske helt at tilbagekalde tilladelsen. Mere herom senere

Lad os først kaste et kort blik på USA: Her ventes den danske tilladelse at ville fremskynde behandlingen af nye skærpede sanktioner mod NS2, som i så fald muligvis allerede kan nå at blive vedtaget af den amerikanske kongres inden udgangen af juli.

Et lovforslag herom blev fremsat i Senatets Udenrigsudvalg den 4. juni 2020 af senatorer fra både republikansk og demokraternes side med Senator Ted Cruz (R-Texas) i spidsen. Cruz udtalte ved denne lejlighed: "NS2 udgør en kritisk trussel mod USAs nationale sikkerhed og må ikke gennemføres".

Sagen behandles aktuelt i Repræsentanternes Hus som et ændringsforslag til den kommende Forsvars bevillingslov og rummer bl.a. sanktioner mod selskaber, der financierer eller forsikrer NS2 projektet. Desuden firmaer, der yder bistand til værfts-, reparations- og forsyningsservice til rærlægningsfartøjer eller til inspektion og godkendelse af gasrørledningen med tilhørende installationer under vand og på land. der kan her blive tale om et betydeligt antal især tyske og måske tillige danske firmaer

Tilsvarende lovgivning behandles i Senatet og forventes i bedste fald at kunne blive vedtaget senere i juli. Forslaget skal herefter underskrives at Præsident Trump før den træder i kraft. I den forbindelse udtalte Trump i sidste uge: "Tyskland betaler milliarder af dollars til Rusland for at købe energi gennem gasrørledningen (NS2) - Hvad er det lige tyskerne har gang i?"


Ikke desto mindre må udsigterne til en snarlig færdiggørelse af NS2 stadig forekomme nok så usikre. Energistyrelsens tilladelse hjælper ganske vist lidt.


Ja - sagen var faktisk oppe at vende i den tyske Forbundsdag sidste uge: Her var stemningen - ikke uventet - yderst skeptisk overfor de nye amerikanske sanktionstrusler, som udvalgsformanden Klaus Ernst (Die Linke) betegnede som et "angreb på tysk og europæisk suverænitet i energipoltikken". EUs udenrigskommissær Josep Borrell har forleden udtalt på linje hermed sig.

Størst opmærksomhed har det imidlertid påkaldt sig, at ekskansler Gerhard Schroeder (SPD) optrådte som særlig " sagkyndig" i en parlamentarisk høring om sikring af tysk suverænitet i energipoltikken sidste uge i Berlin.

I følge Bild Zeitung er det dybt problematisk, at en tidligere kansler således optræder som "uafhængig" sagkyndig energiekspert - i hvorvel han samtidig er formand for russiske Gazprom og NS2 samt en nær ven af Putin. Schroeder er i øvrigt tillige bestyrelsesformand i det russiske statslige olieselskab "Rosneft", der sammen med gaseksporten tegner sig for omkring halvdelen af Ruslands valutaindtjening.

Jørgen D. Siemonsen, direktør, cand. polit., Hellerup

Og Gerhard Schroeder, der i visse tyske erhvervskredse går under tilnavnet "Gazprom-Gerd" har for nylig til tyske medier udtalt: "USA vil bestemme hvem vi må handle med og hvem ikke. Det bør vi ikke acceptere. Vi er ikke den 51. forbundsstat i USA."

Og nu tilbage til de danske myndigheders måske "hjælpende hånd" i denne kritiske fase af NS2s efterhånden langtrukne overlevelseskamp:

Energistyrelsen oplyste sidste måned, at styrelsen den 5. juni 2020 modtog en ansøgning fra NS2 om tilladelse til at benytte rørlægningsfartøjer med ankre. Det er denne tilladelse, som nu er udstedt til NS2 mandag den 6. juli - dog uden at oplyse specifikke fartøjsnavne. Der betones, at der er tale om en rent administrativ afgørelse i henhold til Kontinentalsokkelloven.

Men selvom Energistyrelsen skulle ende med udstede en officiel tilladelse efter klagefristens udløb primo august mangler NS2 stadig at fremsende en "opdateret tidsplan" for projektet, før rørlægningsarbejdet kan påbegyndes. Her vurderes det i fagkredse, at der forventeligt sagtens kan hengå tre måneders tid, før de resterende 118 km af gasrørledningen er lagt i danske farvande syd for Bornholm.

Hvortil kommer at der - før rørledningen idriftsættes - fra en verificerende tredjepart skal foreligge et "Certificate of Compliance", der siger god for installationernes tekniske standarder og lovmæssighed Tilsammen en række vilkår, der meget vel kan trække projektets færdiggørelse ud til slutningen af året eller snarere et godt stykke ind i 2021. Denne tidsplan flugter nogenlunde med Putins tidligere udtalelser desangående.

Ikke desto mindre må udsigterne til en snarlig færdiggørelse af NS2 stadig forekomme nok så usikre. Energistyrelsens tilladelse hjælper ganske vist lidt - men naturligvis er det nye USA-sanktioner og forestående storpolitiske tiltag og forhandlinger mellem Rusland, Tyskland, EU og USA, der for alvor kommer til at afgøre NS2s videre skæbne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce