x
Annonce
Debat

Debat: Det europæiske regneark - hullet efter Brexit og de vigtige spørgsmål

EU-budget: Jeg burrer jer inde og lukker jer først ud, når EU’s nye syv-årige budget i er hus. Sådan lød det fra EU’s formand Charles Michel, inden EU-topmødet i sidste uge i Bruxelles. Mange var for længst begyndt at spå om, hvorvidt topmødet ville slå den gamle rekord fra 2000. Her var stats- og regeringscheferne samlet fire dage i streg, og flere løb tør for rene skjorter.

Sådan gik det ikke denne gang. Efter 28 timers forhandlinger var det slut, og Michel slog fast, at landene var for langt fra hinanden. ”Sparebanden” med Danmark, Østrig, Holland og Sverige mente, at budgettet skulle væsentligt længere ned, mens en større gruppe bestående af de øst-og sydeuropæiske lande ville bruge flere penge.

De egentlige forhandlinger kom derfor aldrig i gang, og det lykkedes ikke for Michel at smække et nyt kompromisudspil på bordet. Og uden æg kan man som bekendt ikke lave omelet, som Portugals premierminister Costas formulerede det.

Sammenbruddet var i sig selv ikke overraskende. EU’s budget kan kun falde på plads, når stats- og regeringscheferne er overbeviste om, at det er absolut sidst udkald. Allerede inden topmødet gik i gang, antydede flere regeringsledere, at der kunne holdes et nyt til marts. Dertil kommer, at der på forhånd var lagt op til nogle af de vanskeligste forhandlinger i EU’s historie. Med Storbritanniens exit fra EU er der nemlig blevet slået et milliardstort hul i EU-kassen. Og samtidig er der mange nye områder, som kræver, at der findes fælles finansiering. Det drejer sig ikke mindst om fælles grænsekontrol, digitalisering og klima.

I den kommende tid vil der i Danmark uden tvivl fortsat være fokus på, om Danmark får sine mærkesager igennem – at budgettet må ikke stige og Danmark skal have en rabat. Men i næste fase bør der også være langt større fokus på, hvad EU’s penge skal gå til i fremtiden.

Hvordan skal europæiske universiteter og virksomheder konkurrere med resten af verden, hvis de har langt flere midler? Hvordan skal EU sætte handling bag ordene om at blive klimaneutral i 2050, hvis der ikke er penge til omstilling? Og hvordan kan man indfri borgernes ønske om, at der endelig kommer styr på EU’s fælles ydre grænser, hvis der pludselig ikke er tilstrækkelig med EU-penge til at ansætte de lovede grænsevagter?

Kort sagt: På næste topmøde bør fokus det nationale fokus – ”hvor meget skal vi betale?” – suppleres med et europæisk – ”hvordan løser vi vores fælles udfordringer?”.

Lykke Friis
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce