Annonce
Debat

Debat: Ekstra skat på syge medarbejdere

Økonomi: Som et led i næste års finanslov vil regeringen fremover sende en større regning til virksomhederne for længerevarende sygemeldte medarbejdere. Det frygter jeg vil få store konsekvenser for både virksomhederne og de mange borgere, der ønsker et arbejde.

Regeringen siger, at de vil løfte velfærden. Det skal eksempelvis ske ved at udbygge den offentlige sektor. Ansætte flere sygeplejersker, som ikke findes. Og annullere omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet – dog ikke for de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser.

Og hvem skal betale regningen? Det skal de danske virksomheder.

Regeringen mener, at virksomhederne, som siden finanskrisen har skabt vækst og velstand i Danmark, skal straffes. For står det til dem, skal den såkaldte arbejdsgiverperiode i sygedagpengeloven forlænges med 10 dage. Det vil betyde en halv milliard kroner i ekstraudgifter til arbejdsgiverne – både i det private og det offentlige.

Må man altså kunne forstå, at det skal være dyrere at drive virksomhed i Danmark.

Det kommer ikke kun til at gå ud hårdt ud over virksomhederne, men også for de mange arbejdsløse danskere, som med lys og lygte leder efter et arbejde. For med regeringens forslag vil man de facto pålægge en ekstra skat på syge medarbejdere. Det vil påvirke virksomhedernes villighed til at ansætte medarbejdere med højere risiko for sygefravær.

Socialdemokratiet har om nogen været fortaler for, at de mange ledige danskere, som gerne vil i arbejde, skal have et arbejde. Derfor virker det da også komplet uforståeligt, at regeringen vil indføre en barriere for de mange ledige danskere, som inderligt ønsker et arbejde.

At pålægge virksomhederne en ekstra skat, får dem ikke til at ansætte medarbejdere med højere risiko for sygefravær – tværtimod.

Så kære Socialdemokratiet. Drop den ekstra skat på syge medarbejdere. Det kommer til at koste samfundet dyrt.

Annonce
Anni Matthiesen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce