Annonce
Debat

Debat: En svær beslutning om kampfly venter lige om hjørnet

Støj: Anskaffelsen af Danmarks nye kampfly, F-35, fylder naturligvis meget for borgerne i og omkring Flyvestation Skrydstrup. For selvom de nye og moderne kampfly betyder mange arbejdspladser lokalt og medvirker til større tryghed i hele Danmark, så betyder de også mere støj for nogle af områdets beboere. Jeg har meget stor forståelse for de, der lige nu går rundt og er bekymret for, hvad fremtiden med F-35 bringer. For det er borgere, der holder af deres lokalområde, og som for de flestes vedkommende har boet der i rigtig mange år. Borgere, der bare gerne vil have lov til at blive boende, hvor de bor. Og leve livet som hidtil.

Jeg har den største respekt for folk, der engagerer sig i deres lokalområde. Det er netop den slags engagement, der binder os sammen og gør Danmark til et stærkt samfund. Derfor var det også vigtigt for mig – som noget af det første i min ministertid – at møde naboerne til flyvestationen. At lytte til dem. Og se dem i øjnene. Øjenkontakt gør ikke en svær beslutning nemmere. Men jeg er af den holdning, at det er væsentligt, at de beslutninger, der træffes på Christiansborg, skal træffes med respekt og forståelse for de berørte borgere. Derfor er det heller ikke sidste gang, jeg besøger området.

En af de tilbagemeldinger jeg har fået fra mange lokalt er, at de savner afklaring. Processen har varet alt for længe. Og kommunikationen har til tider været langtfra god nok. Hverken ønsket om afklaring eller ordentlig kommunikation er urimelige krav. For uvished er svær at leve med. Og kan give næring til flere bekymringer. Derfor arbejder jeg lige nu stenhårdt på, at der kommer en løsning senest i oktober. Ud over det tekniske og indholdsmæssige kræver det, at de øvrige partier på Christiansborg bakker op om en løsning. Begge dele er i fuld gang. Samtidig har mange borgere tæt på flyvestationen fortalt mig, at de gerne vil have tidsmæssig fleksibilitet i forhold til støjkompenserende tiltag. Støj er svær at sætte på formel.. Vi er forskellige, og derfor oplever vi også støj forskelligt. Det er en god og vigtig pointe. Derfor arbejder jeg også på, at den endelige kompensationsmodel får en vis grad af fleksibilitet.

Det er ikke svært at diskutere politiske løsninger. Det svære er at konkludere. Det gælder også støjkompensation omkring Flyvestation Skrydstrup. Som minister er det mit lod at konkludere. Jeg kommer ikke til at foreslå en model, hvor staten opkøber halvdelen af Sønderjylland eller store byers udvikling sættes fuldstændig i stå. Og jeg kommer til at skulle slå streger på et kort. Det vil måske betyde, at dem på den ene side af stregen bliver tilfredse – mens der er borgere på den anden side, der måske er utilfredse.

Men jeg vil gøre mit absolut bedste for, at det bliver en ordentlig model. En model der gør, at vi politikere kan blive ved med at se jer borgere i øjnene.

Annonce
Trine Bramsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce