Annonce
Debat

Debat: Finansloven rammer familieejede virksomheder

Generationsskifte: Med den nye finanslov står små og mellemstore virksomheder, der er placeret i landdistrikterne, til at blive hårdt ramt. Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet vil nemlig i deres Finanslov for 2020 tredoble afgiften ved et generationsskifte i familieejede virksomheder. Med denne stigning satser partierne på at kunne inkassere en milliard om året fra hårdtarbejdende danskere, der allerede betaler deres skat.

Dette foruroligende tiltag er med andre ord en lige højre i ansigtet på de danskere, der flittigt driver ejerledede eller familieejede virksomheder, for de bliver bogstavelig talt sendt til tælling. Samtidig kommer det også til at koste Danmark dyrt, og det vil gå ud over væksten og arbejdspladser.

Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet forsøger at tegne et billede af, at man med denne beskatning vil ramme de rige familieejede virksomheder, der nu ”endelig” kommer til at give noget mere til fællesskabet. Sandheden er bare en anden: Blot fordi man driver ejerledede eller familieejede virksomheder, er det ikke ensbetydende med, at man har lommerne fulde af penge. Mange af disse virksomheder knokler for de penge, de tjener – vi taler om ganske almindelige elektrikere, tømmervirksomheder, landbrugsbedrifter, gartnerier etc. Hvis disse virksomheder skal betale en tre gange så høj afgift ved et generationsskifte, hvorfor de risikerer at dreje nøglen om.

Dette er ikke bare en problemstilling, som rammer engang ud i fremtiden: Allerede i de kommende år står 23.000 familieejede virksomheder overfor et generationsskifte. Disse virksomheder beskæftiger mere end 300.000 danskere. Når afgifterne tredobles, er det langt fra givet, at alle virksomheder vil kunne gå igennem et generationsskifte smertefrit, for de penge skal af gode grunde findes et sted. Dette kan betyde fyringer, frasalg eller i sidste ende lukning af gode, danske virksomheder.

Statsminister Mette Frederiksen førte sig i valgkampen frem med sloganet Et Danmark i balance, men med Finansloven for 2020 vil man skabe et Danmark i ubalance. Koncentrationen af ejerledede og familieejede virksomheder er meget større i landdistrikterne, hvor man i forvejen har problemer med at tiltrække nye indbyggere og fastholde arbejdspladser. I stedet for at brandbeskatte disse virksomheder, der i forvejen står overfor store investeringer med digitalisering og grøn omstilling, bør vi sikre bedre rammevilkår for dem, så de kan sikre velstand og vækst for hele Danmark.

Annonce
Lars Christian Lilleholt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Esbjerg

Queen Machine gæster Esbjerg

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];