Annonce
Debat

Debat: Finanslovsforslag markerer ny kurs.

Ulighed: Velfærd og klima. Det er to nøgleord fra regeringens forslag til finanslov. Endelig - vil nogen sige. Men der er faktisk mere, som fortjener ros. Nemlig, at regeringen vil bekæmpe den stigende ulighed.

Regeringens udspil til finanslov er et vigtigt kursskifte. Øget ulighed er igen yt. Vi har en regering, som for alvor tror på det Danmark, vi kender og bryster os af. Et Danmark, hvor vi investerer i hinanden. Et Danmark hvor vi løfter de svageste i stedet for at piske dem. Vi er igen et land, som med stolthed beder de bredeste skuldre om at bære de tungeste byrder.

Og ved I hvad? Jeg tror på, at de medborgere som tjener mest, gerne bidrager lidt mere til fællesskabet. De sidste årtier har vi set utallige skæve reformer. Er du blandt de rigeste, har du også fået mest i kroner og øre af den førte (skatte)politik. Men nu ræsonnerer en ny melodi fra Christiansborgs murværk. Finanslovsforslaget er et godt eksempel på, at uligheden er på tilbagetog. 28.000 børn får en politisk håndsrækning med et tilskud til børnefamilier. Regeringen vil annullere planlagte sænkninger af integrationsydelsen. Den skjulte topskattelettelse på fri telefon skrottes. Og loftet på aktiesparekontoen hæves ikke. Det er et godt første skridt. Men det er ikke perfekt. Vi skal som samfund aldrig stille os tilfreds. I stedet skal vi altid stræbe efter at gøre vores samfund mere retfærdigt. Mere rigt, lige og trygt. Derfor foreslår vi, at politikerne nedsætter en ulighedskommission. Vi har brug for en kommission, som nytænker, hvordan vi måler ulighed. Og så skal kommissionen belyse udviklingen af ulighed bredt set og vurdere konsekvenserne heraf. Ulighedskommissionen skal som et sidste punkt generere nye idéer. På den måde sikrer vi, at der er flere solidariske forslag på politikernes skrivebord. Nu har regeringen udstukket en ny retning. Vi har stadig til gode at se, hvordan Folketinget vælger at agere, når finansloven skal forhandles på plads. Meget tyder dog på, at tiderne med stigende ulighed er på retur.

Annonce
Lizette Risgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce