Annonce
Debat

Debat: Fingrene fedtet ind - Ud med korrupte EU-kommissærer

EU: Uærlige erklæringer og mistanke om snyd med EU-midler er blandt de lig, som en række kandidater til EU-Kommissionen har sejlet med i lasten. Heldigvis har Europa-Parlamentet gennem de sidste ugers høringer fået sat en kæp i de brodne kars hjul.

EU-Kommissionen er måske den mest magtfulde organisation i Europa. Det er EU-Kommissionen, der foreslår al ny lovgivning i EU. Derfor er det meget vigtigt, at EU-kommissærerne er rene og ikke har lig i lasten.

I Europa-Parlamentet har vi mulighed for at høre kommissærerne, inden de kan tiltræde. Og vi kan sige ”nej” til dem, der ikke kan svare for sig eller har alvorlige sager i bagagen. Det har vi gjort tre gange i forhold til den nye EU-Kommission.

Det drejer sig om den rumænske kandidat, som har indgivet en uærlig erklæring til EU om sin indkomst. Hun har tilsyneladende glemt at opgive en million euro, herunder penge som hun har fået i et lån fra en unavngiven person.

Derudover er der den ungarske kandidat som angiveligt har haft interessekonflikter mellem sit advokatfirma og sin post som Ungarns justitsminister, og som ikke kunne besvare, hvordan det hang sammen.

Og endelig den franske kandidat Sylvie Goulard, der tidligere måtte trække sig som fransk forsvarsminister. Det kom nemlig frem, at hun før da som medlem af Europa-Parlamentet, aflønnede en assistent med EU-midler, og at denne assistent muligvis slet ikke arbejdede med EU. Hun betalte 45.000 euro tilbage og er stadig under efterforskning.

Jeg sad med til høringen af Goulard, og jeg var ikke tilfreds med hendes svar. Derfor stemte jeg nej til hende. Jeg er glad for, at vi får luet ud i de brodne kar. Det er på tide at lue ud i de brodne kar i EU-toppen og stå sammen om rene linjer blandt EU’s toppolitikere.

Annonce
Niels Fuglsang
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce