Annonce
Debat

Debat: Flaskehalsen mellem Fredericia og Hamborg skal væk - toget er fremtiden

Den ny trafikminister, Benny Engelbrecht, er startet klogt: Han ønsker overblik og samlet vurdering af trafikinvesteringerne, før han kommenterer enkeltforslag. Og han har igen gjort trafikministeriet til en grøn enhed.

Vi SF-lokalpolitikere opfordrer til investeringer, større kapacitet og hurtigere togdrift til og fra Tyskland. Fredericia-Flensborg-Hamborg er ikke en lokal sognestrækning. Det er toglinjen Skandinavien-Centraleuropa de næste mange år. Danmark er desværre en flaskehals. Derfor skal strækningen prioriteres i den kommende plan for infrastruktur.

I hele Europa arbejdes for at få hurtige tog som reelt alternativ til fly og bil. Togtransport er den mest klimavenlige transportform og udleder 90 procent mindre CO-2 per km end flytransport. Vi skal arbejde for at toget både herhjemme og på tværs i EU bliver et reelt alternativ. Der er stadig stærkere røster for hurtig-forbindelser, fælleseuropæiske baneregler, billetsystemer og for europæiske nattog. Et højhastighedsnet findes og udbygges i Europa syd for Danmark, og den svenske regering prioriterer hurtigtog højt.

De østjyske kommuner bestilte tilbage i 2013 en rapport om mulige forbedring af forbindelsen Aarhus–Hamborg. Rapporten påpegede at rejsetiden Aarhus-Hamborg kunne nedbringes med op til 70 minutter til 3 timer og 20 minutter og kan forkortes yderligere ved investeringer ved Tinglev-Padborg og især på den tyske side ved Rendsburg/Kieler-kanalen.

DSB, der parallelt med Deutsche Bahn kører Aarhus-Hamborg, var ikke enig med rapporten, og indsatsen for hurtigere tog på strækningen gik totalt i stå. E-45 overtog al politisk fokus. Det er afgørende, at hurtigtog Danmark-Tyskland fremmes i den plan trafikminister Benny Engelbrecht skal smede sammen.

Kirstine Bille. KL-medlem af EU´s Regionsudvalg, viceborgmester i Syddjurs kommune, Mads Nikolajsen, medlem Midttrafiks bestyrelse, gruppeformand i Norddjurs kommune, Henrik Boye, medlem af SF´s trafikudvalg, Karsten Fogde, regionsrådsmedlem, Syddanmark, Henrik Holmer, udvalgsformand, Kolding byråd, Mikkel Dragsmose, SF-medlem af KL´s arbejdsmarkedsudvalg, udvalgsformand i Middelfart kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce