Annonce
Debat

Debat: Flyttehjælp til kriminelle - en hån mod lovlydige borgere og tegn på en vanvittig lov

Kriminelle med en frisk 2019-dom tilbydes nu flyttehjælp og belønning fra Odense kommune for at flytte fra udlejningsboliger, der er i fare for, at blive stemplet som hård ghetto.

Odense kommune og boligselskabets tiltag, der er en hån mod retskafne borgere, må være et vink med en vognstang til Christiansborg om, at der er noget helt galt med loven og den måde, man kategoriserer boligområderne ud fra.

Der må simpelthen kunne findes løsninger, der fritager kommuner fra nedrivning uden den slags vanvittige tiltag. Man må kunne se mindre firkantet på tal og vægte menneskers trivsel og boligernes beskaffenhed højere. Et af mange eksempler hvor nedrivning virker meningsløs er fra Lolland, hvor flere folkepensionister er kede af at skulle flytte fra deres velholdte nyrenoverede lejligheder, der nu skal rives ned.

Kan vi være bekendt overfor de ældre, der nu igen må holde for i kommunerne, at samfundet skal bruge milliardbeløb på at rive fuldt funktionsdygtige bygninger ned? Og bliver mennesker glade og stolte af at blive omtalt som et problem udelukkende på baggrund af deres adresse? Løser det sociale problemer at flytte dem? Og er lovgiverne klar over, hvor vanskeligt det er at finde sunde og gode lejeboliger til rimelig pris, navnlig i de store byer?

Nu er det alvor i kommunerne, der skal finde mange penge til ghettoplanen.

Jeg er bange for, at mange børn ender med at vokse op i fattigdom i faldefærdige huse på landet og at sociale problemer igen eksporteres til navnlig Lolland, Langeland, Syd- og Vestjylland.

Og jeg er bange for, at den nye tendens med at lovgive og lave særregler over for specielle grupper i befolkningen blot er med til at forstærke fordommene og kan få stik modsat effekt, med endnu større marginalisering, had og vrede til følge.

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce