Annonce
Debat

Debat: Forkastelig forretning - Lånefirmaer bør udvise samfundssind

Kviklån: I den seneste uge har man kunnet læse flere rystende historier i medierne om udbydere af kviklån, der udviser en skruppelløs adfærd. Der har været eksempler på firmaer, som gennem målrettet markedsføring lokker mennesker ud i bundløs gæld. Vilkårene for lånene er ofte svære at gennemskue, og derfor føres forbrugerne let bag lyset og indgår låneaftaler, som de ikke kan overskue konsekvenserne af. Det er bondefangeri af værste skuffe, og det kalder på en strammere regulering af området.

I Jyllands-Posten kunne man 9. oktober læse Peter Brodersens beretning om, hvordan en udbyder af kviklån havde målrettet sin markedsføring mod ham på Facebook. Det skyldtes, at Facebook havde registreret, at han var interesseret i onlinespil. Udbyderen af kviklån har altså målrettet sin markedsføring af kviklån mod de 230.000 personer, som ifølge Facebook har interesse for gambling, casino, poker og roulette. Det er svært at tolke på andre måder, end at udbyderen forsøger at lokke folk til at låne penge til at spille for.

Det mener jeg er en moralsk forkastelig måde at drive forretning på, hvis man på den måde spekulerer i tjene penge på menneskers spilafhængighed. Konsekvenserne har lederen for Center for Ludomani, Michael Bay Jørsel, oplevet. Han fortæller, at de spilafhængige, som han møder i dag, er yngre end tidligere og ofte er dybt forgældede på grund af kviklån.

Senest kunne man 11. oktober læse på DR Nyheder, at Forbrugerombudsmanden tidligere i år har anmeldt kviklånsfirmaer for at vildlede kunder. Eksempelvis har firmaerne kaldt deres lån for ’kassekreditter’, selvom lånenes årlige omkostninger i procent (ÅOP) ligger på 300 procent. Men på trods af politianmeldelsen har ét af firmaerne nægtet at rette ind og droppe betegnelsen ’kassekredit’. Én ting er at gå til grænsen af lovgivningen, men at trodse en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden er at gå for vidt.

Og det er jeg heldigvis ikke alene om at tænke. Både Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk er kritiske over for kviklånsbranchen. Forbrugerombudsmanden konstaterer, at lånevirksomhederne er forbundet på kryds og tværs, så det er svært at gennemskue, hvem der står bag. Forbrugerrådet Tænk kalder markedet en ”jungle” og problematiserer, at firmaerne vildleder forbrugerne. Eksempelvis favoriserer hjemmesider, der sammenligner priser på lån, ikke de billigste, og beskrivelsen af lånene vildleder forbrugerne.

Det er noget, det vækker en socialdemokrats sociale indignation. For det er jo ikke tilfældigt, hvem der bliver fanget i gældsspiralerne. Lånene appellerer til folk, som i forvejen har en skrøbelig økonomi, og som ikke kan overskue konsekvenser og omkostninger ved at optage sådan et lån. Det kan være unge, som ingen erfaring har med økonomi, og som ser det som en mulighed for at få råd til det moderigtige tøj eller den nye spilkonsol. Eller det kan være socialt udsatte, der kan føle sig tvunget til at låne penge for at betale husleje eller kontingent til børnenes fodboldklub. Og det kan være folk, som på grund af problemer med misbrug og afhængighed ikke er i stand til at se andre muligheder.

Vi har længe været for blåøjede og ladet stå til. Konsekvensen er, at lånemarkedet i dag er det vilde vesten. Og vi må erkende, at der er sket meget, siden lån var noget, man fik i den lokale sparekasse. Sparekasserne skulle også tjene penge, men bankrådgiveren har en interesse i, at kundens økonomi hænger sammen. I dag er lån langt mere tilgængelige for folk, som ikke var blevet godkendt til et lån i banken. Og der er opstået låneudbydere, som gør en forretning ud af folks elendighed, hvor nye lån skal betale for renterne på de gamle. Vi politikere må vågne op og påtage os ansvaret for at lære nogen låneudbydere om begreberne ’moral’ og ’samfundssind’ – og om almindelig god opførsel.

Annonce
Malte Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce