x
Annonce
Trekantområdet

Debat: Fremtidens seniorbofællesskaber bør også være almene

Der er fuld gang i opførelsen af spændende seniorbofællesskaber landet over, og heldigvis. Der er rigtig god grund til at fremme udbuddet af seniorbofællesskaber i et samfund, hvor ensomhed er et voksende problem, og hvor antallet af 60+-årige fortsat stiger.

Senest i disse spalter har Regitze Tilma og Karin Riishede, byrådsmedlemmer for Venstre, efterlyst flere seniorbofællesskaber i Middelfart Kommune. De ser mulige partnerskaber med private investorer og pensionsselskaber, men ønsker man oprigtigt fra politisk side et bredt udbud af betalelige seniorboliger, så er de almene boligorganisationer også en vigtig samarbejdspartner.

Boligforeningen Lillebælt har allerede veldrevne seniorbofællesskaber i Gelsted og i Ejby og er p.t. i dialog om flere samarbejder. Vi har mange årtiers erfaring med boligfællesskaber for både unge, familier og ældre. Så i denne tid, hvor efterspørgslen er så høj efter seniorbofællesskaber, er det oplagt også at bruge vores ekspertise.

I mere end 70 år har vi i den almene boligsektor arbejdet for fællesskabsfremmende, gode boliger, der er til at betale. Netop den brede beboersammensætning med plads til alle er en almen kerneværdi, som også bør gælde for fremtidens seniorbofællesskaber. Alternativt vil mange af dem være forbeholdt de allermest ressourcestærke seniorer, hvilket aldrig kan være i hverken kommunens eller samfundets interesse.

Med cirka 80.000 interesserede seniorer og blot cirka 7.000 ledige seniorbofællesskabsboliger p.t. kan vi ikke udelukkende bygge os fra efterspørgslen. Heldigvis er der et stort potentiale i den eksisterende almene boligmasse, som endnu ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det er oplagt at bygge nyt i fællesarealerne og øge tilgængeligheden endnu mere i boligerne for at tilgodese seniorernes ønsker om en mindre, nemmere bolig med tætte naboskaber. Her har vi allerede rammerne for inkluderende beboerfællesskaber, men det kræver politisk vilje til at samarbejde.

Her fra seniorbofællesskabet i Ejby. PR-foto: Boligforeningen Lillebælt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Traktor påkørte bil

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Annonce