Annonce
Læserbrev

Debat: Frygter at flere sommerhuse oversvømmes efter droppet dige

Jeg frygter, at vi allerede i den kommende vinter overlever en endnu kraftigere stormflod, så endnu flere sommerhuse oversvømmes og store værdier dermed går tabt.

Læserbrev: Med stor undren har jeg fulgt med i debatten om digeprojektet ved Binderup og Grønninghoved Strand og specielt interesseret er jeg, da jeg har sommerhus på Fredskovvej ved Grønninghoved Strand. Jeg har deltaget i det store informationsmøde i maj måned, hvor vi på glimrende vis fik gennemgået de planer og muligheder der forelå. Efterfølgende kunne vi skriftlig give vore kommentarer til de forskellige muligheder. Alt dette er kaldet indsigelser og dækker over, at man kan forholde sig positivt eller negativt til de opstillede projekter. Men nu kan jeg læse, at borgmesteren bruger ordet INDSIGELSER som om, at alle der har indsendt en indsigelse også er negativ overfor projekterne og ikke ønsker, at kommunen foretager sig yderligere.

Det ville klæde vores borgmester, hvis han hurtigt fremlagde, hvor mange der har fremsendt indsigelser, - hvor mange der er positive, og hvor mange der er imod. Så kunne vi alle have samme viden og dermed bedre vurdere, hvordan støtten og forståelsen for det helt nødvendige digeprojekt er. Jeg er sikker på, at mange med sommerhuse i Binderup og ved Grønninghoved Strand har stor forståelse for, at der skal gøres noget, for de store ændringer i klimaet stopper desværre ikke her. Jeg frygter, at vi allerede i den kommende vinter overlever en endnu kraftigere stormflod, så endnu flere sommerhuse oversvømmes og store værdier dermed går tabt.

Jeg ser frem til en mere åben proces om muligheder for os med sommerhuse i området, så vi kan have fælles viden om, hvad der kunne hjælpe, og hvordan vi bedst gør det. Jeg har naturligvis stor respekt for, at reglerne for Natura 2000 også skal overholdes i Kolding Kommune, men jeg hørte ikke på oplysningsmødet, at jorddiget var omfattet af Natura 2000 reglerne. Så jeg afventer en fremadrettet proces, hvor alle indsigelser offentliggøres og alle statslige/kommunale regler fremlægges. Herefter kan Kolding Kommune fremlægge økonomiske beregninger for den enkelte sommerhusejer. Så kan der træffes en beslutning, hvor alle kender de reelle konsekvenser. Vi skal have en faktabaseret beslutningsproces og ikke en afgørelse efter en borgmesters fornemmelser.

Annonce
Poul Fremmelev
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce