Annonce
Debat

Debat: Giv nye, små lande en chance i EU

Politik: I dag er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Gennem tre årtier var den østtyske befolkning blevet holdt i et jerngreb af et stadig mere aldrende og forstenet styre. Med ét var det slut med arbejder- og bondestaten. Utopien om det socialistiske paradis på jord var for de fleste bag jerntæppet en dagligdag præget af varemangel, ufrihed og overvågning.

Berlinmuren symboliserede alt det, der var galt med de kommunistiske diktaturer, og derfor gav de glædelige begivenheder for 30 år siden anledning til en enorm optimisme. Euforien blev hurtigt vekslet til et konkret politisk mål om at forene Europa gennem muligheden for at optage landene i Central- og Østeuropa i EU. Det var en visionær beslutning, som ikke blot har medført stabilitet og økonomisk vækst i de nye EU-lande, men faktisk gjort os alle sammen rigere. Danmarks eksport til eksempelvis Polen er blevet mangedoblet, og uden let adgang til østeuropæisk arbejdskraft, så er der store dele af dansk fødevareproduktion, som ganske enkelt ikke ville eksistere.

Heldigvis havde datidens europæiske beslutningstagere modet og visionerne til at give friheden en chance. Ved at tilbyde et medlemskab af EU blev landene sendt på en selvvalgt reform-stroppetur. På den måde er et medlemskab af EU ikke blot perspektivløs udviklingsbistand, men et forpligtende fællesskab, hvor det forventes at alle yder uanset størrelse og velstand.

Her 30 år efter murens fald er det desværre lidt mere småt med visionerne for at samle kontinentet og dermed sikre en demokratisk udvikling. Makedonien og Albanien har fået nej til at kunne gå i gang med optagelsesforhandlingerne med EU. Det er ærligt talt beskæmmende! Det er små lande, hvorimod Tysklands genforening og optagelsen af Polen i EU krævede politisk mod og vilje. I stedet for at bekymre sig om den næste meningsmåling burde EU’s politiske ledere, inklusiv den danske statsminister, se på de kolde facts. Udvidelsen af EU har skabt en historisk velstand i hele EU og forankret demokratiet i de lande, som gennem årtier var fanget i Moskvas jerngreb.

Det er en succes, og den skal fortsætte. Derfor skal EU være åben overfor de lande, som er klar til at give den en skalle med reformerne, således at de kan blive optaget, når de er klar.

Hvis man blæser på fællesskabets regler og grundlæggende værdier, så bør det have mere klare konsekvenser end det har i dag, hvor Ungarn har kunnet slippe afsted med alt for meget. Det er en fornuftig forudsætning for et forpligtende fællesskab.

Annonce
Jens-Kristian Lütken
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce