Annonce
Debat

Debat: Grøn omstilling - hvorfor fik vi ikke afgift på flyrejsen til Thailand?

Heller ikke i denne omgang, i den ellers grønne finanslov, lykkedes det at sætte afgift på flybrændstof, sådan som man ellers har det på brændstof til biler.

Du betaler afgift, når du transporterer dig til arbejde i bil eller opvarmer dit hjem, men vil du på en lang flyrejse til Thailand kan du stadig afgiftsfrit få lov at udlede CO2, nogenlunde svarende til, hvad opvarmningen af en almindelig bolig udleder på et år. I EU arbejdes der med en CO2-afgift på varer importeret uden for EU, men inden for EU bør der også komme et opgør med de frygtelige lange transporter af levende dyr, men også varer og tjenester over grænserne.

Konkurrence er ikke entydigt en farbar vej. Hvorfor jeg til eksempel her på Tåsinge - et af de gunstigste steder i verden at dyrke æbler - skal tilbydes udenlandske æbler i butikkerne, er mig en evig gåde.

Om finansloven hedder det blandt andet fra kritikere, at afgifterne på plastikposer og engangsservice rammer den brede befolkning.

Men helt ærligt, det er at stikke blår i øjnene på os selv, hvis vi bliver ved at tro det ikke kommer til at koste noget at omstille os på en mere bæredygtig og miljøvenlig fremtid. Millioner af mennesker i andre egne af verden betaler allerede den højeste pris, når de må sige farvel til hus, hjem og levebrød på grund af konsekvenserne af klimaforandringerne.

Så naturligvis har vi i vores del af verden råd til et opgør med uhørt billige flyrejser, uhensigtsmæssig lang transport af varer og overflødig brug af plastik, hvis vi vil.

Men vi befinder os i paradoksernes højtid, midt i COP 25 er der glæde over julehandlens størrelse og i den kommende tid sælges der bunker af plastikjuks i julens tegn, og nytårsfyrværkeriet vil igen sprede massevis af småt plastik-affald overalt, ikke bare på gaderne, men meget vil også havne i naturen til skade for navnlig fuglene.

Fyrværkeriet skræmmer i forvejen hvert år fugle og dyr og koster kassen på beredskabskontoen. Er det ikke snart tiden med en voksen beslutning om et totalt forbud mod privat fyrværkeri? Og kan vi virkelig ikke komme hurtigere i mål med at nedbringe mængden af overflødig plastik?

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Annonce