Annonce
Debat

Debat: Håbløst at politikerne tvinges til at modtage løn under orlov

Hvorfor gælder der nogle regler for almindelige danskere og andre regler for vores politikere – vel at mærke regler, der stiller de folkevalgte langt bedre?

Det spørgsmål er der sikkert mange, som har stillet sig selv gennem de senere år, hvor ikke mindst folketingspolitikernes meget favorable vilkår på pensionsområdet har været til debat. En forskelsbehandling, der helt sikkert er med til at øge politikerleden i vores land.

Men det er ikke kun folketingspolitikerne, som har særligt gode vilkår. Også vores byrådspolitikere har på enkelte områder nogle vilkår, der er uforståeligt favorable. Et eksempel herpå er reglen omkring vilkårene for orlov.

Hvis en almindelig lønmodtager ønsker orlov, vil det ofte kunne lade sig gøre, hvis medarbejderen selv betaler for orloven. Men hvis en byrådspolitiker får lyst til at søge orlov fra jobbet som folkevalgt, vil det i de første tre måneder kunne gøres samtidig med, at politikeren modtager fuld løn.

En helt uforståelig forskelsbehandling, og historien bliver kun endnu mere vanvittig. For politikeren SKAL faktisk modtage lønnen, selv om han/hun ikke ønsker det.

I Aarhus har politikeren Louise Lindskog eksempelvis ønsket orlov i fem måneder, fordi hun i forbindelse med sin uddannelse skal til udlandet. Derfor søgte hun om at slippe for at få udbetalt sin løn, men det er ifølge reglerne ikke muligt.

Vanvittigt – ikke mindst når man tænker på, at næsten 200 politikere været på orlov med fuld løn siden 1. januar 2018.

Hvis vi vil sikre, at vores land bliver ledet af dygtige og veluddannede mennesker, skal vi naturligvis give dem gode forhold og en rigtig god løn. Men det betyder også meget, at politikernes anseelse i befolkningen bliver forbedret, og skal det ske, skal vi sørge for at få fjernet de umiddelbare urimeligheder, som gør, at almindelige mennesker føler sig forfordelt, og som tegner et billede af, at de folkevalgte meler deres egen kage. Og her er områder som ret til pension i en tidlig alder og orlov med løn to meget vigtige områder at få ændret hurtigst muligt.

Jan Schouby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce