Annonce
Danmark

Debat: Hvem blinker først? Nu eller aldrig for en brexit-aftale?

Ilustration: Gert Ejton
Annonce

Om en måned, nytårsaften torsdag 31. december ved midnat - udløber Storbritanniens overgangsperiode som deltager i EU’s indre marked og på de øvrige samarbejdsområder. UK’s egentlige medlemskab udløb som bekendt formelt 31. januar 2020. Men efter fire års udmattende strabadser er det store spørgsmål fortsat: Deal eller no-deal?

En talsmand for Boris Johnson har i weekenden udtalt, at den kommende uge kan blive afgørende for at nå en brexitaftale med EU: "It's now or never - men vi vil ikke ændre vor forhandlingsposition", påpegede han, i anledning af at en EU-forhandlingsdelegation med chefforhandler Michael Barnier i weekenden og indeværende uge er i London for at gøre (endnu) "et sidste forsøg" på at nå en forhandlingsaftale inden nytår. Hans modpart er den britiske chefforhandler David Frost.

Årsagen til hastværket er naturligvis, at en aftale i form af en traktat-tekst i givet fald først skal ratificeres af det britiske parlament og af de 27 EU-medlemslandes ditto samt efterfølgende af EU-Parlamentet.

Tysklands kansler, Angela Merkel, udtalte ifølge Reuters søndag, "at tiden er ved at løbe ud og flere medlemslande er ved at blive utålmodige. Men EU har ikke brug for en aftale til enhver pris". Frankrigs præsident Macron udtalte sig på linje hermed, men han påpegede, at UK har mest at tabe, dersom fire års anstrengelser skulle går hen at ende med en no-deal-brexit.

Lad os først se nærmere på, hvad der egentligt står på spil for UK og EU? Der skal faktisk allerede foreligge et udkast til traktattekst på over 600 sider. Der udestår imidlertid stadig en løsning på følgende fire hovedstridspunkter:

For det første etableringen af en fælles "spillebane" uden unfair konkurrence i form af statsstøtteordninger til industrien og subsidier til blandt andet landbrug, miljø- og arbejdsmarked. For det andet de juridiske rammer for traktatens overholdelse, hvor UK insisterer på nationale domstole, mens EU peger på EU-domstolen.

For det tredje hvorledes UK agter at regulere toldregimet i det irske hav og at implementere aftalen om at holde landegrænserne mellem Irland og Nordirland så åbne som muligt. For det fjerde fiskeriet, hvor EU som hidtil påberåber sig fortsat fuld adgang til britiske farvande, medens UK foreslår en begrænset kvoteordning, der skal fornys årligt eller med jævne mellemrum.

Håndhævelse af suverænitet over UK’s søterritorium er måske det vigtigske "princip" for UK i en kommende aftale - selvom fiskeriet kun udgør 0,1 procent af UK’s BNP. For Danmarks vedkommende hentes godt 40 procent af fangsten i britisk farvand.

Desuagtet er det et afgørende underliggende rationale for viljen til at indgå en aftale selvsagt udsigterne til forringede samfundsøkonomiske konsekvenser i form af mindre økonomisk vækst og tab af vitale eksportmarkeder i tilfælde af et sammenbrud. For så vidt angår økonomisk vækst, står UK ifølge Financial Times til en nedgang på omkring syv procent i BNP over en 15-årig periode. Bliver den derimod tale om indgåelse af den "light"-aftale, der nu ligger på bordet, vil vækstnedgangen "kun" blive på 4,9 procent - i øvrigt en overraskende moderat forskel.


Udelukkes kunne det velsagtens heller ikke, at "uret sættes i stå" et stykke ind i 2021 med henvisning til, at coronakrisen har forsinket hele forhandlingsprocessen i adskillelige måneder. Men denne udvej har Boris Johnson jo på forhånd blankt afvist.


På samhandelsområdet udgjorde UK’s eksport til EU i 2019 43 procent, mens importen fra EU udgjorde 51 procent. Men USA er fortsat UK’s største eksportmarked, omkring dobbelt så stort som Tyskland. Herefter følger Frankrig, Holland og Irland. Bemærkelsesværdigt at de fire nordiske lande tilsammen faktisk ville være UK’s tredjestørste eksportmarked og dermed større end Frankrig. Danmark er nr. 22 for UK’s eksport, medens UK er Danmarks tredjestørste eksportmarked.

Ser man på Tyskland - verdens fjerdestørste økonomi efter USA, Kina og Japan - udgjorde eksporten til EU 66 procent, herunder er UK Tysklands femtestørste eksportmarked. Tallene viser med al tydelighed, hvor meget der står på spil i samhandelen for begge parter.

Men også for international banking og finansielle serviceydelser står der meget på spil, navnlig for UK og London, som er et af verdens absolut største kapitalmarkeder for valuta, råvarer, metaller og finansielle derivater. Hertil kommer Londons dominerende position inden for international forsikring og reassurance samt shipping. Disse områder giver basis for flere hundredetusinde arbejdspladser, som meget vel kan blive truet i tilfælde af no deal.

På denne baggrund er det fortsat den almindelige vurdering at der - om ikke i denne uge - så dog i sidste øjeblik vil blive landet en eller anden form for brexit deal-light. De gensidige økonomiske og politiske interesser er, som vi har set for betydningsfulde til et definitivt forhandlingssammenbrud og dermed et no deal-scenarie med turbulente tilstande og alvorlige virkninger for økonomi og beskæftigelse til følge.

For en sikkerheds skyld er begge parter ikke desto mindre allerede i fuld gang med at iværksætte omfattende beredskabsplaner for toldbehandling og regulering af trafikken såvel på land og vand som i luften i tilfælde af et sammenbrud

Jørgen D. Siemonsen

En talsmand for Downing Street 10 har ifølge Reuters tirsdag besværet sig over, at "EU’s forhandlingsteam forlanger for meget". Men man tvinges til at overveje, om der ikke her er tale om sædvanlig forhandlingstaktik - en disciplin, som briterne er kendte for at mestre til fulde.

Skulle et forhandlingssammenbrud indtræffe i de kommende dage, er der stadig nogle uger til at nå et resultat i sidste øjeblik. Om dette øjeblik indtræffer inden jul eller nytår, er endnu for tidligt at forudsige. Udelukkes kunne det velsagtens heller ikke, at "uret sættes i stå" et stykke ind i 2021 med henvisning til at coronakrisen har forsinket hele forhandlingsprocessen i adskillelige måneder. Men denne udvej har Boris Johnson jo på forhånd blankt afvist. Ja, hvem mon blinker først?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Tønder

Tyve stak af med skilt i Sæd

Annonce