Annonce
Debat

Debat: Hvil i fred - vi udfaser tysk sprog og kultur i Danmark

Som beskikket censor i tysk har jeg overværet og bedømt mange eksaminer ved Aalborg Universitet (AAU). Det har næsten altid været en fornøjelse. Tyskstudiet er lille, men har et levende og inspirerende studiemiljø. Nu har dekanen besluttet, at det skal lukke. Tyskstudiet i Aalborg bliver dermed det seneste offer for “nødvendighedens politik” på fremmedsprogsområdet.

I forvejen ser det skidt ud for tysk sprog og kultur i Danmark. I gymnasiet er der - sammenlignet med tidligere - forsvindende få elever, der har sproget på A-niveau. Fødekæden er faktisk næsten brudt fra begyndelsen, fordi stort set ingen lærerstuderende vælger tysk som linjefag. Hvad det betyder for tyskundervisningen i folkeskolen, kræver det ikke den store fantasi at forestille sig. Nu hvor tysk sprog og kultur er ved at blive faset ud af det danske uddannelsessystem på alle niveauer, må det være passende at gøre status over, hvad vi er ved at miste. Jeg overlader ordet til Daniel Kehlmann, som holdt en fremragende tale ved åbningen af Nationalmuseets udstilling Tyskland/Germany. Jeg skal på forhånd beklage, at talen – og mine udvalgte citater – ikke er helt i balance med hensyn til de gængse mangfoldighedsparametre:

”Når jeg spørger mig selv, hvad der er tysk, kommer jeg (…) altid til at tænke på Heinrich von Kleist (…) Efter at Kleist som 24-årig havde læst Immanuel Kant, var han plaget af umuligheden af at bringe nogen form for orden i ”verdens elendige indretning”, som samtidig var fri og let. Det, der ødelagde ham, var skønhedens uopnåelighed. Immanuel Kant var formodentlig den største ånd i nyere tid ved siden af Shakespeare og Einstein. Når jeg læser, hvordan Kant taler om love, synes jeg, at jeg hører Bachs musik. Ingen kunne være mere universel end Bach, og dog er der i hans musik en alvor, en tyngde, en klarhed og noget kompliceret, som jeg opfatter som tysk.” Engang vakte Kresten Poulsgård fra Fremskridtspartiet opsigt, da han hævdede, at Danmark var for lille et sprogområde til at have en ballet. Den nutidige variant må lyde: Danmark er så lille et sprogområde, at det ikke kan svare sig at lære tysk, selvom Tyskland er Danmarks største samhandelspartner. For god ordens skyld: “Nødvendighedens politik” er selvfølgelig slet ikke nødvendig, men udtryk for en både åndløs og kortsigtet politisk prioritering.

Er der mon nogen politikere, der synes, vi har et problem?

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Sønderjysk viceborgmester fortjener ros for sin kritik af partifæller

Ret skal være ret: Ejler Schütts kritik af et par af sine partifæller er både modig og fortjener respekt. Jeg har igennem årene været efter viceborgmesteren fra Dansk Folkeparti ved flere lejligheder. For eksempel da han i 2015 i ramme alvor mente, at militæret skulle sættes ind imod de vandrende flygtninge på den sønderjyske motorvej. Eller når han i flere tilfælde nærmest har zigzagget sig igennem de politiske debatter og behandlinger i byrådssalen med forskellige synspunkter til samme sag. Eller som dengang han i forbindelse med kommunalvalget i 2017 slog til lyd for, at Slesvigsk Parti skulle afholde sig fra at stemme i sagen om Fjordskolens flytning til Kruså med den begrundelse, at der var tale om et rent dansk anliggende. Her rystede selv partifæller på hovedet af viceborgmesteren. I DENNE UGE er det så Ejler Schütt, der fik nok af sine egne. Ikke af sine partifæller i byrådet – tværtimod. De fem DF-byrødder er nemlig gået samlet til angreb på to markante DF’ere: folketingsmedlem Søren Espersen og forhenværende MF’er Martin Henriksen. De to fremtrædende DF’ere slog i denne uge i JydskeVestkysten til lyd for, at Sydslesvig skal tilbage til Danmark – altså noget i retning af, som det var før 1864 … De tanker har medlemmer af Sydslesvigudvalget, hvor også Martin Henriksen sidder, kaldt både provokerende og tåbelige, og på lederplads i JydskeVestkysten i denne uge karakteriserede chefredaktør Mads Sandemann tankerne eller ønskerne fra de to DF’ere som ”respektløse”. EJLER SCHÜTT ER helt på linje. I JydskeVestkysten fredag og på jv.dk torsdag konstaterede viceborgmesteren: - De kan jo bare tage med op på Folkehjem. Dér hænger et kort over afstemningen i 1920, og det viser tydeligt, at grænsen går netop dér, hvor den bør gå. Schütt sigter på og angriber de to DF-landspolitikere med god grund. Som viceborgmesteren meget forståeligt undrende spørger: - Både Martin Henriksen og Søren Espersen siger samtidig, at det er urealistisk, at Sydslesvig bliver dansk. Jamen, hvorfor så overhovedet komme med de udtalelser. DER ER GRUND til at hæfte sig ved Ejler Schütts kritik af sine partifællers respektløse og mildt sagt meget besynderlige indspark i en debat, der ikke er. Og som heller ikke kommer til at være. Af to grunde: Dels er intern kritik ikke velanset i Dansk Folkeparti, og partimedlemmer får som minimum reprimander, når den slags sker. Dels er grænsen fastlagt én gang for alle ved folkeafstemningerne i 1920. Og flertallet for, at den del, vi i dag kalder Sydslesvig, skulle forblive som en del af Tyskland, var massivt. 80 PROCENT STEMTE tysk dengang, og man kunne spørge d’herrer Espersen og Henriksen, hvordan de forestiller sig, at befolkningen i Sydslesvig nogensinde skulle ønske at blive en del af Danmark? I stedet burde de som Schütt glæde sig over, at grænsen mellem Tyskland og Danmark er en af fredeligste i verden. Og i øvrigt notere sig, at det tysksindede mindretal nord for grænsen i dag ikke betragter sig selv som værende tyskere. Men som sønderjyder. Tak for kritikken af jeres egne, Schütt. Den tjener dig og din gruppe til ære. GOD WEEKEND

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];