Annonce
Debat

Debat: Hvordan går det hos unge og ældre?

Sundhed: I oktober markerer vi både den internationale ældredag og den internationale dag for mental sundhed 10. oktober. Selvom mange, både unge og ældre giver udtryk for god trivsel, så peger triste tal også på, at alt for mange mistrives, desværre. Hver ottende ældre over 74 år har en dårlig mental sundhed, men vi taler sjældent om det. Og hver tredje elev i gymnasiet har på et tidspunkt overvejet at droppe ud. Tallene viser også, at næsten 70 procent af gymnasiepigerne og knap 50 procent af drengene føler sig 'tit' eller 'meget tit' pressede. Det er triste tal, som kalder på handling. Der er ingen lette ”finger-knips-løsninger”, særligt fordi dårlig mental trivsel er et tabu. Det gælder både for unge og ældre.

Dårlig mental trivsel går ofte hånd i hånd med ensomhed. Ni procent af de ældre over 74 år angiver, at de ofte er uønsket alene. Vi ved, at mange har svært ved at håndtere skiftet fra et travlt arbejdsliv med kollegaer til en pensionisttilværelse. Og den dag hvor ægtefællen går bort efter et langt liv i tosomhed, ja, - så lurer ensomheden lige om hjørnet.

Oktober måned er en god måned, at tage livtag med tabuerne omkring ensomhed og mistrivsel. For der er brug for, at vi ser hinanden og ikke blot vender blikket bort, fordi det er svært. For de unge handler det især om, at vi bliver bedre til at se de første tegn på mistrivsel. Det kan f.eks. være pjækkeri fra skolen eller tristesse.

For ældre er det særligt isolation efter dødsfald og sygdom, som kan være udløsende faktor for, at man lukker sig om sig selv. De fleste af os bliver glade når nogen spørger: hvordan går det? Skulle vi ikke, sammen, bruge oktober til at spørge vores nærmeste, hvordan livet former sig netop nu. Vi kender alle til op og nedture, men får nedturen lov at bide sig fast, kan være det være svært at se lys forenden af tunnelen. Ingen har fortjent et liv i ensomhed.

Annonce
Jane Heitmann
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce