Annonce
Sønderborg

Debat: Hvorfor har vi stadig nationale test i Sønderborgs folkeskoler?

(ARKIV) Undervisning på Højdevangens Skole 30. august 2017. Flere elevorganisationer kræver obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Eleverne vil ikke nøjes med at have det på skemaet i folkeskolen. Det skriver Ritzau, onsdag den 18. november 2020.. (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix)

Debat: SF er bekymret for folkeskolen i Sønderborg. Evner vore politikere i byrådet at skabe rammerne for en god folkeskole? For meget tyder desværre på det ikke er tilfældet.

For godt to år siden vedtog et flertal i byrådet, at ansøge undervisningsministeren om fritagelse fra de nationale test i folkeskolen. En rigtig beslutning. Men da testene fra nationalt hold blev gjort frivillige, fortsat folkeskolerne i Sønderborg med at gennemføre de nationale tests - ifølge undervisningsministeriet.

Det er skuffende. Og tyder på manglende politisk format.

Annonce

Den store reform af folkeskolen er slået fejl. Det pædagogiske jerngreb i konkurrencestatens hellige navn, med bl.a. nationale test, 3000 læringsmål og minutiøs styring af lærerne arbejdstid, er endt i en blindgyde.

Den erkendelse er omsider langsomt sivet ind på Christiansborg, hvor man netop har indgået et forlig om at give folkeskolen en række frihedsgrader. Kommunerne får bl.a. mulighed for at gøre skoledagen markant kortere og bruge de frigjorte ressourcer til timer med to lærere.

I SF er vi bekymret for, om der er et politisk format og ansvar til stede i byrådet, som kan og vil gribe de nye muligheder for at sætte folkeskolen fri. Med den famøse håndtering af de frivillige nationale tests, kan vi kun håbe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce