Annonce
Debat

Debat: Hvorfor parkeringsbøder gør dig edderspændt rasende

Det er vigtigt, at der ikke holder biler parkeret i brandveje. Det er også vigtigt, at de store byer på en eller anden måde holder styr på de mange biler. Med dette udgangspunkt starter parkeringsbranchen med et relevant og samfundstjenligt udgangspunkt. Men det er moderne i alle brancher at undersøge, om der ikke skulle være en mulighed for at tjene en lille skilling, hvis man på en innovativ og profitorienteret måde udvikler sit forretningsområdet. De fleste brancher er inficeret af denne bacille, men i parkeringsbranchen er det stukket fuldstændig af. Parkeringsbranchen har udviklet den idé, at de kan betale ejere af parkeringspladser for at få lov til at opkræve afgifter på deres område. Det vil sige, at en Netto, en Fakta, en havn kan få mellem 10 og 100.000 kroner om året for at firmaer som Europark eller Q-Park kan få lov til at stange bøder ud på deres område. Som du sikkert har bemærket spreder dette koncept sig med lynets hast fra de store byer og ud mod selv den fjerneste afkrog af de bøgelyse øer. Parkeringskontrol på disse områder tjener intet formål. Det er en skat på glemsomhed og intet andet. Til gengæld er det en kæmpe pengemaskine. Over én milliard strømmer hver år ind i disse virksomheder og hovedparten af disse penge kan ikke betegnes som andet en dummebøder. Og ikke nok med det. Jeg er heldigvis godt gift, så jeg kan sagtens betale afgiften på svimlende 790 kroner. Men det er ikke alle, der kan det, og parkeringsafgifterne trækker et langt gusten inkassospor efter sig. Med det danske retsvæsen som tæskehold kan parkeringsvirksomhederne få mange af de oprindelige bøder til at vokse på ryggen af studerende, enlige mødre og pensionister. Jeg er forretningsmand, og selv jeg græmmes, når parkeringsbranchen (i stiltiende samarbejde med Dansk Supermarked, COOP m.fl.) reducerer min stand til profitsyge parasitter. Det er uforståeligt, hvorfor politikerne ikke stopper denne farce og endnu mere uforståeligt, at FDM ikke for længst har taget høtyvene ned fra væggen. Nu ved du, hvorfor du ofte bliver så edder spændt rasende, når du skal betale en P-bøde: Den tjener intet formål, afgiftens størrelse står ikke mål med forseelsen, og du forstår ikke, hvorfor staten ligefrem støtter den laveste form for kapitalisme i at opkræve dummebøder fra almindelige folk, der må tjene deres penge ved at lave noget nyttigt.

Annonce
Mikael Bjerre
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce