Annonce
Debat

Debat: Hvorfor skal 16-årige fortsat kunne drikke 20 øl på en aften?

I denne uge blussede diskussionen op om unges adgang til at købe alkohol. I brancheforeningen for spiritusproducenter og distributører, VSOD, har vi i mange år argumenteret for, at alkohol er et nydelsesmiddel for voksne uanset produkttype eller alkoholstyrke, og at lovgivningen bør reflektere dette. I dag er reglerne således, at produkter under 16,5 procent alkohol - dvs. øl, cider, shots, alkoholsodavand og vin - frit kan købes af 16-17 årige i danske butikker, og det endda uden mængdebegrænsning.

Faktum er, at i Danmark drikker unge under 18 år alt for meget alkohol, og vi har desværre stadig den laveste debutalder i Europa. Det er derfor ærgerligt, og ja trist for vores unges helbred, at nogle politikere senest har luftet forslag om blot at ændre butikkernes alkohol bagatelgrænse for salg til mindreårige fra 16,5 procent til f.eks. 5 procent alkohol. Dermed vil de helt unge stadig kunne drikke sig fulde med 20 øl eller ciders, og så er vi jo ikke rigtig kommet nogen vegne henimod en sundere alkoholkultur blandt vores unge.

Alkohol er alkohol og en genstand er en genstand, uanset i hvilken form den drikkes, så der er ingen rationelle argumenter for en lovbestemt differentiering imellem alkoholprodukter. Om de unge drikker sig fulde i øl, cider, shots, alkoholsodavand, vin eller spiritus er lige skadeligt, og ligesom det er gældende i bar- og restaurationsbranchen, bør der derfor også være en 18 års minimumsgrænse i butikkerne, uanset hvilken type alkoholprodukt der er tale om.

Hvis man allerede som 16-17 årig skal lære at håndtere alkohol på en forsvarlig måde, da så jeg hellere, at de får deres debut i trygge rammer sammen med forældrene derhjemme i stedet for med en stor pose øl i en park sammen med jævnaldrende.

Annonce
Carsten Suhrke
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce