Annonce
Varde

Debat: Hvornår er der tale om konkurrenceforvridning?

Mai-britt Haubro er en del af denne uges panel. Arkivfoto: Annett Bruhn.
Annonce

Varde: Samfundskritiker Tommy Søndergaard mener, at der kan være tale om konkurrenceforvridning i forhold til private træningscentre, når Imove under Varde Fritidscenter tilbyder klækkelig rabat, hvis man køber kombi-billet til træning og svømmehal. Læs her, hvordan fire af JydskeVestkystens faste meningsdannere forholder sig til det og to andre, lokale emner.

Mai-Britt Haubro, næstformand Billum Hallens cafeteria. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce

Mai-Britt Haubro

Samfundskritiker Tommy Søndergaard mener, at der kan være tale om konkurrenceforvridning i forhold til private træningscentre, når Imove under Varde Fritidscenter tilbyder klækkelig rabat, hvis man køber kombi-billet til træning og svømmehal. Er du enig?

- Jeg vil give Tommy Søndergaard til dels ret. Jeg mener, det er problematisk, da en erhvervsdrivende fond har forpagtet anlægget af Varde Kommune og derved kan drage fordele ved at få tilført midler til vedligeholdelse af bygningerne med mere. Jeg mener, Varde Fritidscenter skal kigge på prisniveauet på nuværende udbud af træningscentre og svømmehaller og prissætte inden for disse rammer for netop ikke at være konkurrenceforvridende.

Byrådsmedlem vil have, at kommunen selv slår ned på ulovlig skiltning i det åbne land og ikke kun, når det er anmeldt. Hvad synes du om den idé?

- Jeg mener, kommunen har mange andre opgaver, der har højere prioritet end at agere ”politimand” ud i det ganske land. Jeg er sikker på, at de skiltninger, der er til gene/fare for nærliggende omgivelser, nok skal blive anmeldt og derved taget hånd om. Kommunen må som udgangspunkt stole på, at regelsættet bliver overholdt.

Der har været fast bemanding på ældreboligcentre fra klokken 7-22 hver dag. Det bliver nu fjernet, så der kun er bemanding, når der er behov for hjælp ligesom i alle andre ældreboliger. Hvad synes du om den ændring?

- Jeg tror på, at ældreboligcenteret har en værdi og giver livskvalitet, da det giver de ældre mulighed for aktivering og fællesskab. Det kan kun være plus på sundhedskontoen. Der skal bruges mange penge i en kommune, når befolkningen bliver ældre, og vi får flere psykisk syge. Så er det svært at få enderne til at nå sammen. Et kompromis med bemanding på ældreboligcenteret i en fast, kortere periode på dagen vil være en god løsning og derved give de ældre muligheden for fællesskabet.

Annonce

Jørn Christian Jessen

Samfundskritiker Tommy Søndergaard mener, at der kan være tale om konkurrenceforvridning i forhold til private træningscentre, når Imove under Varde Fritidscenter tilbyder klækkelig rabat, hvis man køber kombi-billet til træning og svømmehal. Er du enig?

- Absolut ikke enig med hr. Søndergaard. Det har altid været sundt, når der er flere aktører om samme vare. Det giver en sund og god konkurrence. Ofte hænger pris og kvalitet dog sammen. I det konkrete tilfælde står det jo enhver frit for, hvilken forening/klub man vil være medlem af, og det er vel ikke unormalt, at en kombiløsning vil give rabat.

Byrådsmedlem vil have, at kommunen selv slår ned på ulovlig skiltning i det åbne land og ikke kun, når det er anmeldt. Hvad synes du om den idé?

- Selvfølgelig skal vi ikke have "amerikanske” tilstande i det åbne, danske landskab. Der findes regler for skiltning i det åbne land. Disse skal selvfølgelig overholdes, og bliver de ikke det, skal de fjernes. En overtrædelse kan fint håndteres ved en borgeranmeldelse og en kommunal kontrol. At kommunen skal bruge ekstra personaleressourcer på opgaven, synes jeg, er overdrevet. Der er andre og vigtige ting at bruge ressourcerne på.

Der har været fast bemanding på ældreboligcentre fra klokken 7-22 hver dag. Det bliver nu fjernet, så der kun er bemanding, når der er behov for hjælp ligesom i alle andre ældreboliger. Hvad synes du om den ændring?

- For det første mener jeg, at JydskeVestkysten i større grad skulle begynde at fokusere på de positive ting i stedet for alle de negative ting. Netop sagen her ser jeg som en meget positiv beslutning, idet samtlige niveauer inklusiv de pårørende har forslået ændringen. Virkelig en positiv ændring, og det er ikke at forglemme, at ældreområdet yderligere bliver tilført to millioner kroner.

Jørn Christian Jessen, daglig leder, Smedeværkstedet i Varde. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce

Aksel Nielsen

Samfundskritiker Tommy Søndergaard mener, at der kan være tale om konkurrenceforvridning i forhold til private træningscentre, når Imove under Varde Fritidscenter tilbyder klækkelig rabat, hvis man køber kombi-billet til træning og svømmehal. Er du enig?

- Med udgangspunkt i, at JydskeVestkystens beskrivelse af de forretningsmæssige konstellationer mellem Imove og Varde Fritidscenter er rigtige, mener jeg ikke, der er tale om konkurrenceforvridning. Tværtimod er det vel normal, sund konkurrence mellem to udbydere, der på nogle områder har de samme produkter og på andre områder forskellige produkter. Så kommer det jo kunden til gode, når en udbyder giver rabat ved mersalg. Konkurrenten må jo så gøre sig interessant med andre tilbud.

Byrådsmedlem vil have, at kommunen selv slår ned på ulovlig skiltning i det åbne land og ikke kun, når det er anmeldt. Hvad synes du om den idé?

- Idet kommunen har overtaget myndighedsansvaret på dette område efter amterne, mener jeg, kommunen også bør påtage sig ansvaret. Da problemet næppe er stort i Varde Kommune, bør det kunne gøres simpelt. For eksempel ved at instruere de ansatte i den tekniske afdeling, som kommer over hele kommunen, om at give et tip til forvaltningen, hvis de mener, der skiltes ulovligt. Hvor svært kan det være?

Der har været fast bemanding på ældreboligcentre fra klokken 7-22 hver dag. Det bliver nu fjernet, så der kun er bemanding, når der er behov for hjælp ligesom i alle andre ældreboliger. Hvad synes du om den ændring?

- Hvis behovet for bemanding ikke er anderledes i ældreboligcentre end i alle andre ældreboliger i det nævnte tidsrum, kan jeg ikke have noget imod, at det ændres. Derimod undres jeg over, at der skal en budgetrunde med sparebriller til, før kommunen får øje på sådanne udgifter, der ikke er lovbundne og åbenbart heller ikke nødvendige, samtidig med, at ligestillede borgere har fået tildelt forskelligt serviceniveau i dagtimerne. Måske der findes flere områder, hvor der betales for noget unødigt?

Aksel Nielsen, dyrlæge, Ølgod. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce

Marie Rotvig

Samfundskritiker Tommy Søndergaard mener, at der kan være tale om konkurrenceforvridning i forhold til private træningscentre, når Imove under Varde Fritidscenter tilbyder klækkelig rabat, hvis man køber kombi-billet til træning og svømmehal. Er du enig?

- Jeg vil helst ikke blande mig i, hvad priserne skal være, men jeg kan godt forstå, han kan få tanken. Men mon ikke svømmehallen og træningscentret finder en rimelig løsning.

Byrådsmedlem vil have, at kommunen selv slår ned på ulovlig skiltning i det åbne land og ikke kun, når det er anmeldt. Hvad synes du om den idé?

- Så skal kommunen jo køre rundt og kigge over det hele. Det vil koste for mange ressourcer. Men hvis kommunens folk tilfældigt ser et ulovligt skilt, bør de give ejeren af skiltet et praj. De, der sætter skilte op, bør tænke sig om og spørge kommunen, om de må sætte skilte op. Skiltes mål og placering er afgørende, ved jeg.

Der har været fast bemanding på ældreboligcentre fra klokken 7-22 hver dag. Det bliver nu fjernet, så der kun er bemanding, når der er behov for hjælp ligesom i alle andre ældreboliger. Hvad synes du om den ændring?

- Det skaber tryghed, når der er bemanding. Hvis der nu sker noget uforudset, hvor er personalet så? Der kan hurtigt ske noget på et ældrecenter. Så jeg synes, det er en dårlig idé.

Marie Rotvig, Skovlund, pensionist. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce