Annonce
forside

Debat: Jeg elsker kæmpevindmøller men kun ude på havet

Bent Stubkjær og Thomas Schack fra Firmaet Best Energy A/S fra Grindsted sagde til mødet den 6. december på Centralhotellet i Holsted, at man ville sende en ansøgning ang. vindmøllerne ved Tvilemose til Vejen Kommune efter mødet. Senere viste det sig, at ansøgning var i kommunens hænder den 28-11-2018. Altså var ansøgningen afleveret til kommunen 1 uge før, mødet fandt sted på Centralhotellet. Hvordan skal man have tiltro til Bent Stubkjær og Thomas Schack, når de ikke taler sandt til borgerne?

Bent Stubkjær og Thomas Schack regner kun med 1 per husstand ved underskrift-indsamlingen, men det må være enhver borgers pligt, som betaler skat til Vejen Kommune, at sige deres mening f.eks., med en underskrift evt. imod, for hvor langt kan man se kæmpevindmøllene rage op i naturen? Så alle har vel lov at gøre indsigelse.

Når man begynder at tale om støj fra vindmøllen, begynder Bent Stubkjær og Thomas Schack at tale om motorvejen mellem Kolding og Esbjerg, og at den også giver støjproblemer. Men ja, det var ligesom en nødvendighed, da den gamle hovedvej A1 ikke kunne klare den mængde trafik længere, så den var ligesom nødt til at udvides med en motorvej. Men kæmpemøllerne har den mulighed, at de kan opsættes på havet, hvor de ikke generer befolkningen

Det kan ikke passe, at vi borgere stal se på disse vindmøller, som ikke hører til normalt i den danske natur, hvor der samtidigt diskuteres om støj og helbred. Der bør overhovedet ikke være det mindste til diskussion om, at vindmøllerne bør opstilles på havet. Der må de hjertens gerne stå.

At investere i vindmøller er meget lukrativt, i hvert fald for dem som opstiller møllerne. Det koster ca. 28 mio. at opstille en 3 MV vindmølle på land. Når møllen er opstillet, kan den sælges for ca. 44 mio. Mange vælger at sælge møllerne, når de er stillet op, og de kan i så fald se frem til en nærmest risikofri profit på i hvert fald 16 mio. kr. pr. vindmølle.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce