Annonce
Læserbrev

Debat. Jeg er rystet over, at Venstre afviser at opstille Preben Friis-Hauge grundet alder

Læserbrev: Det giver slet ingen mening. Preben Friis-Hauge har været en del af politik i over 25 år, han har et kæmpe politisk netværk og sidder i et hav af bestyrelser. Han er valgt i Varde Kommune og i Region Syddanmark.

Preben er kendt af stort set alle borgere i Varde Kommune og blev valgt ind med 602 stemmer og ligeledes i regionen, hvor han sidste gang fik 2207 stemmer.

At være kendt er vigtigt – og det er fordelen ved, at en som Preben stilles op, fordi enten kan man lide ham eller ej. Han vil ikke skulle bruge samme mængde kræfter på at blive kendt i Varde Kommune og ej heller i regionen.

Samlet ved folketingsvalget blev der i Varde Kommune afgivet 10.684 stemmer på Venstre, hvilket faktisk ville kunne give en plads på Christiansborg, hvis man står sammen om fx. Preben.

Når jeg ser på alderssammensætning i Folketinget (Venstre), er der tale om ren aldersdiskrimination.

  • Claus Hjort Frederiksen, født 4. september 1947
  • Bertel Geismar Haarder, født 7. september 1944
  • Carsten Kissmeyer, født 22. maj 1953

Prebens konkurrenter er

  • Hans Christian Schmidt, født 25. august 1953
  • Anni Holm Matthiesen, født 8. februar 1964
  • Ulla Pedersen Tørnæs, født 4. september 1962

At et liberalt parti, der går ind for "troen på lige rettigheder og individuelle frihedsrettigheder (f.eks. tros- og ytringsfrihed)", overhovedet kan finde på at udelukke en på grund af alder, er pinligt.

Tom Arnt Thorup (L). PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce