Annonce
Danmark

Debat: Kære erhvervsminister - Vi frygter for vores kollegaers liv

Nicolai Nørskov
Annonce

Debat: Kære Simon Kollerup. I Dansk Outlet ved vi noget om tøj. Derfor har vi tusindvis af glade kunder, som før nedlukningen henrykte besøgte vores butikker for at blive klædt ordentligt på til god pris. Vi er nemlig fagfolk. Vi ved, hvad vi taler om - og derfor rådgiver herom.

Den samme tillid, som vores kunder viser os, har vi også vist myndighederne i Danmark. Vi stoler nemlig på, at de, som arbejder med epidemien, ved bedst. Vi vil nødigt gøre os til eksperter på dette område, for det er vi ikke. Derfor glæder vi os også over at se, at smittetallene i de kommuner, som vores butikker ligger i, bare falder og falder. Fantastisk!

Hvis ikke du ved det, så er Dansk Outlets butikker typisk placeret i yderkantskommuner, hvor huslejen er lav, så vi kan sælge vores varer billigt. Og hvor er vi bare heldige at være beliggende der, hvor smitten er lavest. Heldige os!

Desværre er alting ikke lutter makrelmadder, som det måske kunne tolkes indtil nu. Langt fra endda. Faktisk frygter vi for vores kollegaers liv! Vi frygter for de små lokale tøjbutikker, som ikke har de fornødne økonomiske muskler, som vi har, fordi vi er en robust kæde. De er om nogen sat i en umenneskelig situation, og jeg skal fortælle dig hvorfor.

Det er nemlig sådan, at man i tøjbranchen typisk køber ind minimum seks måneder før, man skal bruge varerne. Eksempelvis har vi købt en masse vintertøj ind sidste forår. Det smarte er, at vi typisk først betaler for varerne, når de efter 6-9 måneder ligger på hylderne i butikken. Derved sikrer man likviditet, samtidig med at man har kunnet købe spændende modevarer ind for at tage kampen op med de store udenlandske modeportaler.


Overvej en ekstra gang, om ikke butikkerne uden for storbyerne, hvor smitten er lavest, skal have lov til at åbne og dermed overleve.


Dette er en fantastisk fleksibel model, som i den grad er et konkurrenceparameter i forhold til at have de rigtige varer på det rigtige tidspunkt. Men det er så her, det store problem opstår i denne nuværende og aldeles uholdbare situation. Hvis man fortsat holder fast i nedlukningen til ind i foråret, så er førnævnte vintervarer usælgelige, men skal betales nu - også selvom man først kan realisere varerne næste vinter. Det skaber et ubarmhjertigt likviditetspres, som ingen små tøjbutikker har en chance for at stå imod. Desuden giver det ligeledes helt lavpraktiske problemer, såsom at butikkerne ikke har plads til nye varer.

Hvis ikke man har en webshop, som vi eksempelvis har i Dansk Outlet, der kan aftage nogle af vintervarerne, så sidder man i saksen.

Derfor har jeg grundlæggende to ønsker, som jeg håber når frem til dig: Overvej en ekstra gang, om ikke de små lokale tøjbutikker skulle have en chance for at få kompenseret deres usælgelige varer eller om muligt bistå med et lån for at holde hånden under deres ulykkelige situation.

Overvej en ekstra gang, om ikke butikkerne uden for storbyerne, hvor smitten er lavest, skal have lov til at åbne og dermed overleve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

93-årige Bent fik med besvær første corona-vaccination: Nu føler han sig tvunget til at skyde sidste stik til hjørne

Esbjerg

Direktør og bestyrelsesformand skal stå skoleret: Sydvestjyske Museer beder kommunen om hjælp efter millionunderskud på populært museum

Annonce