Annonce
Læserbrev

Debat: Kan man virkelig blive ved med at lade embedsmænd tage hele ansvaret

Er det virkelig en klog ansvarsfordeling, at når der er problemer fyres embedsmænd og når der skal holdes festtaler og klippe snore over så er politikerne klar.

Læserbrev: Jeg blev både overrasket, chokeret og vred, da jeg i JydskeVestkysten læste nyheden om Lars Rasmussens fratræden som socialdirektør i Kolding Kommune. Det blev jeg, fordi jeg har kendt Lars Rasmussen fra min tid som socialudvalgsformand i Kolding Kommune. Kendt ham som en af de mest engagerede, hæderlige og dygtige embedsmænd jeg har kendt i min tid som politiker.

Det følger i et mønster, jeg desværre synes kendetegner Kolding Kommune i øjeblikket. Når der opstår problemer, fyres embedsmændene. Det synes jeg er en bemærkelsesværdig udvikling i forhold til placering af ansvar. Er det virkelig en klog ansvarsfordeling, at når der er problemer fyres embedsmænd og når der skal holdes festtaler og klippe snore over så er politikerne klar.

Jeg savner, at det politiske flertal i denne kommune påtager sig ansvaret for den manglende styring af kommunen, der er endt ud i, at der mangler 190 millioner kr. for at budgettet for 2020 hænger sammen.

Er det ikke politikerne og specielt det politiske flertal med venstre i spidsen, der har det overordnede ansvar for udviklingen. Kan man virkelig blive ved med at lade embedsmænd tage hele ansvaret, når der ikke er styr på udviklingen?

Jeg skriver som borger i denne kommune, jeg flyttede hertil 1976 for at studere. Jeg oplevede i de efterfølgende år, at politiske visioner og modige embedsmænd løftede denne by fra en gennemsnitlig provinsby til noget særligt. En by, der satsede på uddannelse, kultur, jobs, boliger til tilflyttere og gode sociale forhold.

Lige nu savner jeg modige politikere, der tør og kan noget, og som tager ansvar. Jeg savner ligeledes embedsmænd, der kan og tør noget uden angst for af blive fyret.

Jeg håber for Lars Rasmussen, at andre, der kender hans talent, gerne vil bruge ham.

Jeg synes, det er ærgerligt, det ikke længere er Kolding Kommune.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce