Annonce
Læserbrev

Debat: Kan man virkelig blive ved med at lade embedsmænd tage hele ansvaret

Er det virkelig en klog ansvarsfordeling, at når der er problemer fyres embedsmænd og når der skal holdes festtaler og klippe snore over så er politikerne klar.

Læserbrev: Jeg blev både overrasket, chokeret og vred, da jeg i JydskeVestkysten læste nyheden om Lars Rasmussens fratræden som socialdirektør i Kolding Kommune. Det blev jeg, fordi jeg har kendt Lars Rasmussen fra min tid som socialudvalgsformand i Kolding Kommune. Kendt ham som en af de mest engagerede, hæderlige og dygtige embedsmænd jeg har kendt i min tid som politiker.

Det følger i et mønster, jeg desværre synes kendetegner Kolding Kommune i øjeblikket. Når der opstår problemer, fyres embedsmændene. Det synes jeg er en bemærkelsesværdig udvikling i forhold til placering af ansvar. Er det virkelig en klog ansvarsfordeling, at når der er problemer fyres embedsmænd og når der skal holdes festtaler og klippe snore over så er politikerne klar.

Jeg savner, at det politiske flertal i denne kommune påtager sig ansvaret for den manglende styring af kommunen, der er endt ud i, at der mangler 190 millioner kr. for at budgettet for 2020 hænger sammen.

Er det ikke politikerne og specielt det politiske flertal med venstre i spidsen, der har det overordnede ansvar for udviklingen. Kan man virkelig blive ved med at lade embedsmænd tage hele ansvaret, når der ikke er styr på udviklingen?

Jeg skriver som borger i denne kommune, jeg flyttede hertil 1976 for at studere. Jeg oplevede i de efterfølgende år, at politiske visioner og modige embedsmænd løftede denne by fra en gennemsnitlig provinsby til noget særligt. En by, der satsede på uddannelse, kultur, jobs, boliger til tilflyttere og gode sociale forhold.

Lige nu savner jeg modige politikere, der tør og kan noget, og som tager ansvar. Jeg savner ligeledes embedsmænd, der kan og tør noget uden angst for af blive fyret.

Jeg håber for Lars Rasmussen, at andre, der kender hans talent, gerne vil bruge ham.

Jeg synes, det er ærgerligt, det ikke længere er Kolding Kommune.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce